To nye kataloger fra Orientalsk Samling

 

Catalogue of Japanese Manuscripts and Rare Books

By Merete Pedersen NIAS Press-Det Kongelige Bibliotek, 2015

Netop udgivet. Katalog af Det Kongelige Biblioteks hele samling af tidlige japanske håndskrifter, bloktrykte bøger, kort og bloktrykte enkelttryk, i alt 152 værker. Samlingen dækker Edo (1603-1867) og Meiji (1868-1912) perioderne og består af eksempler på mange former for litterære genre inklusive japanske udgaver af kinesiske klassiske bøger. Kataloget giver udførlige beskrivelser af værkerne og har yderligere informationer fra mange andre kilder. Sider fra værkerne er illustreret og et repræsentativt udvalg af enkelttrykkene er ligeledes gengivet, mange i farver. Introduktionen beskriver samlingens historie og identificerer nogle af de mere sjældne værker.

 

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

 

Catalogue of Korean Manuscripts and Rare Books

By Bent Lerbæk Pedersen NIAS Press-Det Kongelige Bibliotek, 2014.

Netop udgivet: Katalog over 110 koreanske håndskrifter og bloktryk, 97 fra Det Kongelige Bibliotek, 13 fra Etnografisk Samling på Nationalmuseet. Hovedparten af værkerne stammer fra Yi (Chŏson) dynastiet (1392-1919). En mindre del blev udgivet under den japanske besættelse (1910-1945), mens resten kommer fra den tidlige del af Den Koreanske Republik (fra 1953). Værkerne afspejler det stærkt konfuciansk orienterede samfund, men også buddhismen er repræsenteret. En stor del af værkerne er skrevet med kinesiske tegn, hvor nogle af dem inkluderer koreanske læsemærker. En lille del af værkerne er skrevet med det koreanske alfabet Hangul. Kataloget er også forsynet med 77 illustrationer, heraf 16 i farver.