Den anden halvdel
Helt siden Jacob Riis i 1890'erne fotograferede New Yorks fattige, har fotografiet været brugt til dokumentariske skildringer af miljøer, som den almindelige borger ikke kendte.
Miljøskildringer af den anden halvdel
Hvor godt skal man kende dem, man fotograferer?
Dokumentarfotografer har ofte fokus på at skildre andre og mindre privilegerede grupper i samfundet end dem, de selv og deres publikum færdes i.
Nogle tilbringer årevis sammen med de mennesker, de fotograferer, og bliver selv en del af miljøet. Andre bruger positionen som outsider til at synliggøre ting, der måske ikke kan ses indefra.
Fra fotobog til reform
Danskfødte Jacob Riis var social reformist, reporter og fotograf, og hans bog How the Other Half Lives fra 1890 er et af de første eksempler på fotojournalistik. Med eksploderende blitzkamera lyste Riis de mørkeste, skumleste baggårde op og afslørede de miserable livsvilkår blandt New Yorks fattigste borgere. Bogens billeder bærer præg af en vis sensationslyst, men er samtidig udtryk for et ønske om at skabe forandring. Det lykkedes, da bogen fik stor politisk gennemslagskraft og medvirkede til, at boligforholdene blev reformeret og forbedret.
Foto: Anders Sune Berg
Peter Sekaer
Peter Sekaer rejste fra Danmark til USA i 1918 og blev i 1930erne fotograf. Han tog billeder under den store depression, hvor arbejdsløshed og fattigdom var udbredt. Blandt andet assisterede han Walker Evans på flere rejser rundt i landet. Som tilrejsende fra et samfund, der på mange måde var meget anderledes, havde han et skarpt blik for de særlige amerikanske forhold. Det gjaldt ikke mindst raceadskillelsen og den massive diskrimination og undertrykkelse, der fandtes i sydstaterne.
Anders Petersen
Den svenske fotograf Anders Petersen besøgte gennem to et halvt år jævnligt et værtshus i det kvarter i Hamborg, hvor de prostituerede arbejdede. Her tog han billeder af stamkunderne, som levede på kanten af samfundet og arbejdede i lokalområdet. Han kom helt tæt på og skildrede sammenholdet, flirten, slåskampene og festen. Man får kun noget af sine motiver, hvis man giver noget igen, siger Anders Petersen, og det er tydeligt, at der er en fortrolighed i billederne – samtidig kan man opleve, at personerne bliver udstillet.
Martin Parr
Martin Parr fotograferede livet på stranden New Brighton i Liverpool i de fattigfirsere, hvor Englands økonomi var helt i bund. I Parrs billeder ser vi, hvordan folk fra den forarmede arbejderklasse flokkes til en nedslidt strand for trods alt at nyde livet i hinandens selskab. Parrs brug af mættede farver og blitz fremhæver skraldet og forfaldet. Er der en afstandtagen til en livsstil, fotografen gør lidt grin med? Eller er det bare et billede af et England i opløsning?
Ditte Haarløv Johnsen
Ditte Haarløv Johnsen voksede op i Mozambiques hovedstad Maputo. Som hvid dansker i den afrikanske storby var hun en outsider, der samtidig kom godt ud af det med andre outsidere. Hun vendte senere tilbage som fotograf og dokumenterede sin omgangskreds, sine venner, familie og elskere. Mange af Dittes venner var homoseksuelle og transkønnede, der var udstødt hjemmefra og måtte leve af prostitution og med AIDS. Med sin serie ville hun udtrykke solidaritet, livskraft og sammenhold.
