Mediestream

Mediestream giver online adgang til vores unikke digitale samlinger af historiske aviser, radio- og tv-udsendelser samt tv- og biografreklamer.

Samling af ældre avisudklip

Foto: Det Kgl. Bibliotek

Aviser

Mediestream indeholder de aviser, der blev digitaliseret i perioden 2014-2017, hvor 35 millioner avissider fra Statens Avissamling blev digitaliseret. Se listen over aviser i Mediestream.

Gå direkte til aviser i Mediestream

Radio- og tv-udsendelser

Mediestream indeholder radio- og tv-udsendelser sendt på udvalgte danske kanaler siden 2006. Indholdet i Mediestream opdateres løbende med nye udsendelser, dog vil der altid være en forsinkelse på to-tre uger, fra en udsendelse er blevet sendt, til den dukker op. Udvalgte ældre tv-udsendelser bliver også løbende gjort tilgængelige.

Gå direkte til radio-udsendelser i Mediestream

Gå direkte til tv-udsendelser i Mediestream

Reklamefilm

Reklamefilmene i Mediestream består dels af biografreklamer fra perioden 1907-1995 og dels af TV 2-reklamer fra perioden 1988-2005.

Gå direkte til reklamefilm i Mediestream

Adgang

Mediestream kan frit benyttes på vores pc’er på en række af vores adresser samt på Det Danske Filminstitut.

På mange folkebiblioteker kan du også få adgang til udvalgte aviser.

Da store dele af materialet i Mediestream er beskyttet af ophavsret, er det ikke muligt at give brugere fri online adgang til alt. Der er forskellige betingelser for adgang til de forskellige materialetyper i Mediestream.

Læs mere om mulighederne for at få adgang.