Gå til hovedindhold
Portræt af Bolle Luxdorph Kobberstik: G.C.W. Haas

Havde det ikke været for Bolle Willum Luxdorph og hans forudseenhed, var 1700-tallets svar på Facebook måske forsvundet for altid. Sæt dig til rette og få hans historie her.

Vi skal tilbage til en vinterdag i 1766 for at finde rødderne til historien. På en balkon på Christiansborg står en 17-årig forvirret ung mand, den kommende Christian VII, og kigger småfrysende ud over sit folk. Han er ved at blive udråbt til konge, men den unge mand er en tragisk skikkelse. 

Christian VII var ellers en lovende tronarving som barn, men alt, hvad der var lovende ved ham, pryglede hans opdrager, Ditlev Rewentlow, ud af ham, og resten tog den unge prins’ eskalerende psykiske problemer. Christian lider som 17-årig formodentlig allerede af skizofreni. 

Den unge konge vifter med sin hat til hilsen, folkemængden jubler, og han trækker sig tilbage på slottet. I de kommende dage lykkes det kongen at tage imod de udenlandske gesandter og danske undersåtter uden udfald. Christian gør en nogenlunde figur, og flere af de udenlandske diplomater skriver pæne rapporter hjem om den nye danske monark.

Danmark er i 1700-tallet et enevældigt monarki. Landet er dybt afhængigt af, at monarken træffer fornuftige beslutninger, men det går hurtigt op for embedsfolkene omkring Christian, at den nye monark ikke er i stand til at lede landet. De intrigerer mod kongen og manipulerer med ham. Christian reagerer med vildskab, og snart bruger han mere tid på at hærge de københavnske gader med sin elskerinde Støvlet-Cathrine og en bande unge venner end at lede landet. De kommer jævnligt i slagsmål med nattevægterne, datidens politi, og Christian fremviser erobrede vægter-morgenstjerner hjemme på Christiansborg.

På sit studerekammer sidder Bolle Willum Luxdorph og noterer i sin dagbog. På bordet ligger også en bog med Luxdorphs mærke, en elefant med en krone i snablen. Han giver alle de bøger, som han læser, karakter. Nogle får den fine udmærkelse ”placuit”, andre, som nu denne her, får prædikatet ”snavs”. Luxdorph er vild med bøger. Og han er samler med stort S. Ved sin død havde Luxdorph samlet mere end 15.000 bøger. Mange af dem har vi i dag på Det Kgl. Bibliotek. Det ved vi bl.a., fordi de er mærket med Luxdorphs elefant. 

Bolle Willum Luxdorphs veludviklede samlergen er centralt i vores historie, men lad os vende tilbage til Kong Christian en stund. Som mange andre rige og adelige i samtiden, så vil Christian ud på en Grand Tour i Europa. Han skal besøge en række europæiske hoffer og med sig har han et større følge, heriblandt en ung læge ved navn Johann Friedrich Struensee. Lægen er stærkt optaget af samtidens oplysningsidealer, og han og kongen udvikler et bemærkelsesværdigt forhold under rejsen. Embedsfolkene omkring den unge konge bemærker hurtigt Struensees positive virkning på kongen. Christian VII opfører sig bedre, og der bliver længere mellem de pinlige scener ved de udenlandske hoffer.

I 1769 vender kongen tilbage til København, og Struensee bliver ansat ved hoffet. Hurtigt får den ambitiøse læge mere magt over den letpåvirkelige konge. Han begynder at knytte bånd til dronningen, Caroline Mathilde, hvilket resulterer i den højtberømmede og skæbnesvanger affære mellem de to. Efterhånden får Struensee udmanøvreret de andre hof- og embedsfolk, og i slutningen af 1770 er Struensee defacto landets regent. Han indfører i hurtig rækkefølge reformer, der skal gøre det lidt gammeldags kongerige mere moderne. Han er inspireret af oplysningsidealerne om frihed og større lighed.

I dette stormvejr af intriger bevæger Bolle Willum Luxdorph sig forholdsvist ubemærket. Han er en del af embedsværket og er mest optaget af at passe sit arbejde og sine bøger. Men en af Struensees reformer fanger den historiebevidste og bogelskende Luxdorph. 14. september 1770 indfører Struensee trykkefrihed i Danmark. Nu må alle og enhver skrive og trykke det, som han eller hun ønsker, og man må også gøre det anonymt. Der er ingen regler for, hvad man må skrive, og den danske trykkefrihed er den mest åbne i hele Europa. Det begynder at vælte ud med pamfletter og skrifter, der bliver solgt på de københavnske værtshuse og i gader og stræder. Luxdorph kan se, at det er et nybrud, og han begynder at samle på skrifterne. Skrifterne handler om alt mellem himmel og jord, og ligesom vi i dag bruger sociale medier til at føre en uformel samtale, så brugte 1700-tallets danskere trykkefriheden til at komme til orde. Man kan sige, at skrifterne blev datidens Facebook.

For Struensee bliver trykkefriheden begyndelsen på enden. Han drømmer om, at danskerne vil bidrage med nye tanker og ophøjede skrifter, men i virkeligheden vælter det frem med skribenter, der er mere interesserede i at smæde andre, fantasere om magtfulde konspirationer eller skrive nedsættende om præster og jøder, end at føre en oplyst debat. Og hvad værre er, flere og flere af skrifterne begynder at dreje sig om Struensees regeringsførelse og nære forhold til dronningen. Folkestemningen er ved at vende sig mod Struensee, og selvom han prøver at tøjle skribenterne med ny lovgivning, lykkes det ikke.

Struensees magt falmer, og i januar 1772 bliver han anholdt. Efter en retssag, hvor Struensee sandsynligvis er udsat for tortur, indrømmer han sit forhold til dronning Caroline Mathilde, og 28. april 1772 bliver han ført til Øster Fælled. Her venter en større folkemængde og bødlen med sin økse. Først hugges Struensees hånd af, herefter skal han halshugges, men Struensee vrider sig i smerte, og bødlen rammer forkert. Bødlen hugger en gang til, men først tredje gang lykkes det at skille Struensees hoved fra kroppen. Det bliver også enden på trykkefriheden, der langsomt forsvinder under det nye regime.

Heldigvis, så har Bolle Willum Luxdorph samlet de mange skrifter og indbundet dem i 47 bind. De giver et uvurderligt billede af 1700-tallets Danmark. Det er derfor, han er vores helt. Måske er han også en af dine nu? Vi har digitaliseret alle skrifterne med støtte fra Carlsbergfondet, og du kan selv læse dem online og finde datidens meninger om griske kornopkøbere, matroser og letlevende damer.