Penge til grønne tiltag på Det Kgl. Bibliotek

Kulturministeriet sætter penge af til blandt andet solceller og forbedringer af indeklimaet på biblioteket.

Den Sorte Diamant, dagsbillede ved kajkant
Foto: Laura Stamer

Det Kgl. Bibliotek får glæde af næsten to millioner kroner til at skabe et mere grønt og bæredygtigt bibliotek. Pengene kommer fra Kulturministeriet, der har uddelt i alt seks millioner kroner til danske kulturinstitutioner øremærket klimatiltag.

Hos os skal pengene bl.a. bruges til solceller på taget af to af vores bygninger og forbedret isolering i Den Sorte Diamant, København, men vi har flere tiltag i kikkerten for at forbedre bæredygtigheden hos os. Dem glæder vi os også til at løfte sløret for.

Læs Kulturministeriets pressemeddelelse