Valgretstoget i Københavns gader.
Valgretstoget på Amalienborg Slotsplads efter at kvinderne fik valgret i 1915.

Foto: Holger Damgaard

Kvinders kamp for medborgerskab

Kvindesagen og kampen for kvinders rettigheder kom officielt på den politiske dagsorden i 1871, da Dansk Kvindesamfund blev stiftet.

For over 150 år siden så Danmarks første kvindeorganisation dagens lys. Det skete 24. februar 1871, da ægteparret Mathilde og Fredrik Bajer sammen med en håndfuld kvinder tog initiativ til at stifte Dansk Kvindesamfund. Det blev starten på en lang og sej kamp for et kvindeligt medborgerskab, der gav ugifte såvel som gifte kvinder borgerlige rettigheder på lige fod med mændene. En kamp for ligestilling mellem kønnene, som stadigvæk – her over 150 år efter – fortsat er i fuld gang.

Der findes ikke mange bøger og artikler om den danske kvindebevægelse, selv om dens historie er fyldt med interessante og spændende kampe. Det forsøger vi at råde bod på her ved at fortælle en række historier om nogle af de kampe, som Dansk Kvindesamfund og andre kvindeorganisationer har stillet sig i spidsen for.

Vi lægger ud med historien om Dansk Kvindesamfunds stiftelse og den betydning, den har haft og fortsat har i dag.

Derudover kan du blandt andet læse om stemmeretskampen, kvindelige præster, stem på en kvinde-kampagnerne til folketingsvalgene, kvindebevægelsen som bygherre og gifte kvinders krav om at blive beskattet af egen indtægt.

Du kan også få et overblik over de vigtigste milepæle i den danske ligestillingshistorie og få tips til, hvor du kan finde mere viden.