Gå til hovedindhold

Mens du venter: Læs et folkeeventyr

Vi har digitaliseret et af de mange folkeeventyr, som folkeskolelærer og folkemindesamler Evald Tang Kristensen indsamlede. For datidens tilhørere handlede eventyret om genforeningen.

Længe inden Sønderjylland blev genforenet med Danmark i 1920 fortaltes et eventyr, der viste, hvor stærkt mange håbede, at de tabte landområder kunne vende tilbage til Danmark.

Arkivar Lene Vinther Andersen fortæller om folkeeventyret:

”I 1894 nedskrev folkemindesamleren Evald Tang Kristensen folkeeventyret, der handlede om en ung, smuk prinsesse, der rejste fra Nørrejylland ned til Sønderjylland og byggede et prægtigt slot. En prins fra Tyskland friede til hende. Hun ville ikke have ham, så han kastede en slange på hende: Hun skulle ligge død, indtil der kom nogen og talte til hende på hendes modersmål. Slottet sank i jorden, og ukrudtet voksede som en vold henover.

Tiden gik, men så hørte en ung, fattig karl fra Nørrejylland om prinsessen og drog afsted for at redde hende. Da han kom frem til hende, sagde han på sit modersmål: ”Hvor ser du bleg ud. Hvem der blot kunne frelse dig.” Straks vågnede prinsessen, og eventyret sluttede med, at de blev gift og rejste hjem til prinsessens far og arvede riget.

Evald Tang Kristensens eventyr er en variant af historien om Tornerose, som bl.a. kendes fra Charles Perrault og brødrene Grimm, men denne variant af eventyret har en lokal, historisk betydning, der ikke har været svær at forstå for datidens tilhørere. Den tyske frier er ikke den rette for prinsessen, og tyskerens hævntørst lægger området i dvale. Prinsessens dødlignende tilstand kan symbolisere de landområder, der var mistet. Sprogstriden og oplevelsen af kulturel undertrykkelse er indlagt i eventyret, for prinsessen bliver frelst, da der igen tales dansk i Sønderjylland. Eventyrets løsning på konflikten er, at prinsessen reddes af en mand fra Nørrejylland, altså en genforening af de to landsdele.

Under dække af folkeeventyrenes fiktive form er det muligt at tale om situationer, der ellers kan være svære at sætte ord på. Dog er det usædvanligt, at politiske og nationale konflikter kommer til syne i eventyr. Vi ved ikke, hvor udbredt Tornerose-eventyret har været i denne nationale udformning, og hvad reaktionerne har været. Men man må forestille sig, at tilhørerne har varmet sig i håbet om, at Sønderjylland kunne ”vende hjem” til Danmark.”

Læs eventyret (originalt håndskrevet manuskript i pdf)