Den endelige befrielse af Bornholm
Mens resten af landet fejrede befrielsen 4. maj 1945, begyndte det få dage efter at regne med bomber på Bornholm. Først næsten et år efter, kunne øen endeligt fejre befrielsen.
Da befrielsesbudskabet lyder om aftenen 4. maj 1945, ånder hele Danmark lettet op. Men lettelsen er blot for en kort stund på Bornholm. Mens resten af Danmark fejrer friheden i gaderne, begynder et to døgn langt mareridt at udspille sig på Bornholm. Om morgenen 7. maj skyder et tysk luftværnsbatteri mod sovjetiske flyvere. Senere på morgenen dukker sovjetiske krigsfly med røde stjerner op i horisonten ud for Nexø. Kort efter lyder de første brag. Ikke lang tid efter når krigsflyene også til Rønne. Bomberne falder som regn. Og det er ikke slut med den første bølge. Angriberne kommer tilbage ud på aftenen og bomber igen. Sammen med bomberne drysser løbesedler udover øen. De opfodrer den tyske kommandant, Gerhard Von Kamptz, til at overgive sig til sovjetterne. Hvis han ikke gør, så vil Sovjetunionen fortsætte bombardementerne.
Foto: Willy Hansen
Kamptz nægter at overgive sig. Med beliggenheden i Østersøen er Bornholm strategisk vigtig for tyskerne, der transporterer tyske flygtninge og soldater over Østersøen og mod vest. Han havde fået strenge ordre på at forsvare øen mod sovjetiske tropper og kun overgive sig til engelske eller amerikanske tropper. Derfor fortsætter Sovjetunionen de ubarmhjertige bombeangreb igen dagen efter og efterlader både Nexø og Rønne i ruiner. 10 bornholmere og mange tyskere mistede livet under bombardementerne.
Foto: Axel Munch
En ny besættelsesmagt
Natten mellem 8. og 9. maj kapitulerer tyskerne endeligt i Europa. Det betyder, at de sovjetiske tropper fredeligt ankommer til Bornholm morgenen efter. Øen overgår fra den ene besættelsesmagt til den anden. Nu skal bornholmerne bytte de tyske gloser ud med russiske. De skal smøge ærmerne op og i gang med det kæmpe genopbygningsarbejde af Nexø og Rønne, der ligger i ruiner.
De sovjetiske soldater kommer direkte fra Østfrontens helvede og alkoholproblemer er udbredte i blandt dem. Flere af dem dør af alkoholforgiftning under Bornholms besættelse. Russerne opholder sig i militærlejre uden for byerne. Alligevel bliver 20 voldtægter, adskillige overgreb og røverier begået af soldater under besættelsen. Man kan næppe sige, at freden er kommet til Bornholm endnu.
Den endelige befrielse
Først i begyndelsen af 1946 begynder forhandlingerne mellem den danske regering og Sovjetunionen. Russerne viser sig at være forhandlingsvillige, dog kræver de, at de danske militære styrker på Bornholm ikke må overstige en vis størrelse, og at fremmede magter ikke må have indflydelse på øens administration.
5. april 1946 – næsten et helt år efter befrielsen af resten af Danmark – blev aftalen indgået. Den sovjetiske flåde forlod Bornholm under kanonsalut, og bornholmerne kunne fejre den endelige befrielse.