Augustoprøret 1943
Kom med tilbage til den dramatiske og oprørske stemning i Danmark i august 1943, som fik afgørende indflydelse på resten af besættelsestiden.
Fra Tysklands besættelse af Danmark den 9. april 1940 og til august 1943 havde besættelsesmagten og den danske regering ført en samarbejdspolitik. Men i sommeren 1943 vendte stemningen i den danske befolkning sig til modstand mod tyskerne, og der opstod oprør i mange dele af landet. Oprøret sluttede dog brat, da den tyske besættelsesmagt krævede, at den danske regering slog hårdt ned på modstanden, hvilket fik den danske regering til trække sig fra samarbejdspolitikken. Augustoprøret er i dag også kendt som ”bruddet med besættelsesmagten”.
Samarbejdspolitikken
Da Tyskland den 9. april 1940 besatte Danmark, ville besættelsesmagten undgå at skabe konflikt med den danske befolkning. Samtidigt ønskede den danske regering og Rigsdagen, at landet skulle komme skånsomt igennem krigen. Derfor opstod samarbejdspolitikken mellem Tyskland og Danmark, som gjorde, at den danske regeringen fortsat til en vis grad kunne styre landet, så længe de tilpassede sig tyskernes ønsker. Samarbejdspolitikken gjorde, at Danmark var et af de lande i Europa, som blev mindst mærket af krigen.
Tyskland i tilbagegang
Flere begivenheder både indenfor og udenfor de danske grænser ledte op til, at regeringen, Rigsdagen og kongen blev nødt til at trække sig tilbage i slutningen af august 1943.
Tyskland led i sommeren 1943 en række alvorlige tilbageslag på slagmarkerne ved Østfronten og Middelhavet, og den 24. juli 1943 blev Hitlers allierede, den italienske diktator Mussolini, afsat, fordi krigslykken også for ham var vendt. Tysklands tilbagegang påvirkede stemningen i Danmark, og der spredte sig over alt i landet en opfattelse af, at krigens ende var nær. Dog skulle det senere vise sig at være en fejlagtig opfattelse.
Et oprør begynder
Der opstod på en og samme tid en optimistisk og oprørsk stemning i befolkningen. Oprøret begyndte i Odense, hvor arbejdere på Odense Stålskibsværft den 30. juli strejkede over, at besættelsesmagten havde indsat bevæbnede sabotagevagter. Derefter spredte optøjerne og sabotagen sig til resten af landet. Der var dagligt sammenstød mellem danskerne og tyskerne, og specielt virksomheder, der arbejdede for eller leverede varer til tyskerne, var ofre for sabotage.
Foto: Det Kgl. Bibliotek
For at sætte en stopper for danskernes oprør og sabotagen beordrede Hitler, at Rigsdagen skulle erklære undtagelsestilstand. Det betød blandt andet, at strejker og forsamlinger skulle forbydes, der skulle indføres udgangsforbud om natten og sabotage skulle straffes med dødsstraf. Med pres fra både den danske befolkning og besættelsesmagten endte den danske regering med at nægte at adlyde ordren, og det førte til, at regeringen, Rigsdagen og kongen trak sig tilbage den 29. august 1943.
Operation Safari og flådens sænkning
Tidligt om morgenen den 29. august 1943 blev det danske forsvar under kampe afvæbnet af den tyske værnemagt. Tyskerne havde døbt operationen Operation Safari, og den endte med at koste flere danske og tyske soldaters liv.
Der var ikke tale om en samlet dansk modstand. Dog ville man så vidt som muligt forhindre, at tyskerne fik fingrene i militært udstyr – specielt den danske flådes skibe. Tyskerne havde kanoner langs Langelinie, som gjorde det umuligt for de danske skibe at sejle væk fra Flådestation Holmen. Derfor blev der givet ordre om at sænke flådens skibe, og 30 fartøjer blev sænket og ødelagt. Derudover lykkedes det at sejle 13 skibe til det neutrale Sverige.
Andre steder lykkedes det også at ødelægge våben og andet militært udstyr, mens andet blev givet til modstandsbevægelsen. Danskernes modstand mod besættelsesmagten og flådens sænkning blev et markant symbol på, at danskerne stod på de allieredes side.
Foto: Det Kgl. Bibliotek
Augustoprørets ende
Med den nu svækkede danske suverænitet, kunne besættelsesmagten erklære militær undtagelsestilstand i Danmark. Strejker og forsamlinger blev forbudt, sabotage ville føre til dødsstraf og udgangsforbud om natten blev indført. Det fik augustoprøret til at slutte brat, og 250 danskere blev arresteret. Undtagelsestilstanden varede ikke længe, og efter 6 uger blev den afblæst. Dog vendte den danske regering, Rigsdagen og kongen ikke tilbage. Landets styre kom i hænderne på den tyske rigsbefuldmægtigede, Werner Best, og det blev overladt til de danske ministeriers departementschefer at arbejde efter hans ordrer frem til befrielsen små to år efter, den 5. maj 1945.
Nederlag eller sejr?
I den danske befolkning opstod der blandede holdninger til, hvorvidt augustoprøret og resultaterne af opstanden var gode eller dårlige for Danmark. Oprøret havde ført til et stort nederlag for samarbejdspolitikken mellem Danmark og Tyskland, der indtil da havde sikret, at landet var kommet skånsomt gennem krigen, og man frygtede hvilke konsekvenser den nye orden ville få for landet og befolkningen. I modsætning til det blev oprøret hyldet af modstandsbevægelsen som en stor sejr, der placerede Danmark på de allieredes side i verdenskrigen.