Studiner danser rundt i rundkreds med hvide kjole og studenterhuer
Foto: Sven Türck

Kvindepolitiske milepæle

Kvindebevægelsens kamp for at skaffe kvinder de samme formelle rettigheder som mænd tog det meste af 100 år. Her følger en oversigt over de vigtigste sejre.

1857: Næringsloven, Arveloven og Myndighedsloven vedtages. Det betyder blandt andet, at ugifte kvinder får samme ret til næringsbrev som mænd, at ugifte kvinder arver på lige fod med mandlige slægtninge, og at ugifte kvinder bliver myndige, når de fylder 25 år.

1875: Kvinder får adgang til universitetet på nær det teologiske fakultet.

1880: Gifte kvinder får fuld rådighed over egen indtægt.

1899: Gifte kvinder bliver myndige.

1908: Kvinder får kommunal valgret og valgbarhed.

1915: Kvinder får politisk valgret og valgbarhed.

1919: Lov om ligeløn i staten. Gifte mænd får dog et forsørgertillæg, uanset om de har børn eller ej, mens enker med børn ikke får det.

1921: Kvinder får adgang til hele det offentlige arbejdsmarked, undtagen kirken og militæret.

1922: Gifte kvinder får ligestillet forældremyndighed over egne børn, samt ret til at komme i betragtning som indehaver af forældremyndigheden ved skilsmisse.

1931: Gifte kvinder får ret til at beholde et allerede opnået næringsbevis, når de bliver gift.

1943: Der falder dom for, at det er ulovligt at afskedige kvinder fra offentlige stillinger på grund af giftermål.

1947: Kvinder får adgang til præsteembeder.

1961: Kvinder kan søge om at beholde deres eget efternavn ved giftermål.

1971: Kvinder får adgang til militæret.

1973: Lov om fri abort.

1976: Lov om ligeløn mellem mænd og kvinder på hele arbejdsmarkedet.

1978: Lov om ligebehandling af mænd og kvinder på arbejdsmarkedet.

1982: Kvinder beholder automatisk deres eget efternavn ved giftermål.

1983: Sambeskatningen ophæves.