Andreas Garfield: Om at skabe dramatik

På skuldrene af de gamle fortællere 

Dramatik handler i høj grad om at kunne formidle de store historier og vise komplekse karakterer med ganske få virkemidler. Andreas Garfield peger på, hvordan de store historier, vi finder i dag, er en fasttømret del af, hvordan vi skaber fortællinger generelt:

"Selv de allervildeste Marvel-film står på skuldrene af Sofokles og Euripides … så selvom nogle mener, at teatret er støvet og gammeldags, så husk på, at de fortællinger I sidder og kigger på nu, de er nok blevet fortalt på en eller anden måde i en anden form for 2.500 år siden."

Men selvom fortællingerne, vi ser og læser i dag, er gamle, så giver dramatikken mulighed for at opleve fortællingerne flere gange. Vi kan opleve dem på scenen, som læseoplevelser eller begge dele. Og hver gang vi ser eller læser et stykke dramatik, kommer vi dybere ned i de analytiske lag – for som Garfield siger: dramatik skal både mærkes med følelserne og analyseres med intellektet. 

Til forskel fra filmen, der jo altid vil være i 2D, selvom du har 3D-briller på, så er det bare noget andet at se de her mennesker stående foran dig i kød og blod, og du kan lugte deres sved. Du kan se sveddråberne.

Jeg tror på, at den nye adgang til digitaliseret dramatik kommer til at skabe det fokus på dramatik, som det egentlig fortjener. 

At skabe værker der stræber efter katarsis

Aristoteles introducerede begrebet ”katarsis” i sit værk om tragedien. Katarsis (renselse) er et ord, der er blevet fortolket på mange måder igennem historien, men det henviser blandt andet til den følelse af lettelse, man kan få, når man har oplevet noget, der har krævet stor følelsesmæssig indlevelse. Det kan for eksempel være opførelsen af fortællingen om Medeas, der dræber sine børn. 

For Andreas Garfield er katarsisfølelsen, det som kendetegner et godt stykke dramatik. Og selvom man som publikum måske ikke oplever katarsisfølelsen hver gang, så er den værd at vente på.

Tilsvarende som dramatiker stræber man efter at have publikum i sin hule hånd og få det hen mod katarsis. 

Som dramatiker tænker Andreas Garfield altid i, at den ramme, han sætter op for et skuespil, skal have en slags kerne hele vejen igennem, fra tæppet går op, og til det går ned. Og kernen skal både skinne igennem i de enkelte handlingsforløb og i skuespillets replikker. På den måde forsøger han at føre publikum hen mod katarsis. 
 

add

Om Andreas Garfield

Andreas Garfield er uddannet dramatiker ved Dramatikeruddannelsen i Aarhus. Garfield debuterede i 2001 og har blandt andet vundet Reumert prisen som årets talent i 2007. Garfield arbejder både med teater til scenen og til radio og TV.