Menneskets bedste ven
Trådte man ind i Elfelts atelier, skulle man ikke blive overrasket, hvis man stødte ind i et pelsdyr på fire ben. Menneskets bedste ven, hunden, skulle nemlig ikke snydes for et portrætfotografi.
Når man ser billeder af Elfelts atelier, forestiller man sig ikke, at det var et sted, der kom hunde. I forværelset er der møbler med plys og gulvlange gardiner. Her har de fornemme kvinder med hat og mænd i jakke og slips ventet med ny opsat hår og velplejet skæg, men faktisk kom der også velfriserede firbenede væsner. Blandt de tusindvis af portrætter i Elfelts samling, er der en del hunde. Hunde, der er fotograferet med deres ejere, men også, hvad man må betegne som hundeportrætter.
Det er morsomt at se alle billederne af hundene med deres forskellige ansigtsudtryk, hvis hunde altså har et ansigt. En gravhund med et hvast blik og en hønsehund med nedslåede øjne. En Yorkshire terrier med håret ned foran øjnene og en lidt sørgmodig gammel labrador. En chihuahua med et silkebånd med et lille hjerte om halsen.
Foto: Peter Elfelt
Der er sådan set ikke noget nyt i at have hunden med på et portræt. I romantikken optræder der for eksempel mange hunde på malede portrætter, men især ved siden af kongelige eller andre velstillede familier. Hunden symboliserer trofasthed, og en konge med en hund på portrættet kunne signalere tillid og tryghed over for samfundets borgere. En hund symboliserer også overskud i form af økonomisk velstand. Derfor ser vi mange malerier og fotografier fra omkring år 1900, hvor hunden eller flere hunde er med på familieportrætter eller ved siden af sin ejer. Nogle billeder har været brugt til lykønskningskort og bærer et skilt med eksempelvis teksten ”Glædelig jul”.
Man kunne jo egentlig forvente, at hundenes navne var opgivet i protokollerne, men det er en sjældenhed. Nogle gange er ejerne nævnt som i ”Atelierfoto af grevinde Brockenhues-Schacks hund”, men oftest er der ikke noget navn.
Det er ingen Spøg at miste sine kostbare Præmiedyr: men Hunde og Burfuglehold er jo kun sjældent Pengespørgsmaal, og sikkert og vist er det, at navnlig Hunde og Burfugle rundt omkring overfedes efter en storartet Maalestok, og mangen Delle eller Piphans er død adskillige Aar ”for tidligt[…]
Kæledyr
Så er der alle fotografierne med ejere. Uden at sige for meget, peger de billeder på, at der også for mere end 100 år siden, var mennesker for hvem deres kæledyr ”betød noget for dem personligt”. Det blev videnskabelige bevist, at det forholdt sig sådan i en stor undersøgelse i 2021, og portrætterne her må være empiri for en undersøgelse anno 1900. Ifølge undersøgelsen fra 2021 havde katten i en kort periode overhalet hunden som danskernes foretrukne kæledyr, men det varede kun kort tid. Meget tyder på, at katten heller ikke var i kridthuset på Elfelts tid. Der er kun et enkelt portræt af en kat blandt portrætterne, og det er af en pige, der holder en killing. Når Elfelt har taget billeder på landet, er der til gengæld mange katte sammen med høns, grise og andre landbrugsdyr. Måske var katte ikke blevet egentlige kæledyr i byerne endnu?
”Kæledyr” var til gengæld ikke en betegnelse, der blev brugt ofte. Mellem 1890 og 1900 bruges det kun tre gange i de aviser, der er søgbare i Mediestream.