Illustration af Odin der sidder på sin trone. Ved sin side er to ravne og to ulve.

Foto: Lorenz Frølich m.fl.

Hvor kommer vores juletraditioner fra?

Når vi fejrer jul i dag, fejrer vi Jesu fødsel. Men jul er blevet fejret længe før, kristendommen kom til Danmark. Tag med os tilbage til de førkristne juletraditioner.

Jul (oldnordisk: ’jól’)

Illustration af oldnordisk gæstehus, hvor der spises, laves mad og drikkes mjød
Julemiddagen og julefrokoster, som vi kender dem i dag, har ophav i den førkristne tradition om at samles rundt om masser af mad og mjød i de kolde og mørke vinterdage. I julefrokosterne ser vi også et andet vigtigt aspekt i julen: nemlig det, at vi samles og er ekstra sociale.

Foto: Olle Hjortzberg

Ordet jul har en lang førkristen etymologi. Det menes at kunne spores helt tilbage til det gotiske sprog i ordet ’jiuleis’, som var navn for enten november eller december. Ordet dukker op igen i det oldengelske ord ’guili’ (i dag ’Yule’), som beskrev vintermånederne december og januar. På oldnordisk bliver ordet oftest kædet sammen med guden Odin, der blandt mange andre navne bar navnene Jòlnir (han, som er jul) og Jòlfadr (julefader).

Fejringen af jul har sandsynligvis foregået over flere rituelle fester, som er blevet afholdt på forskellige tidspunkter i december eller januar. Nogle mener, at den førkristne jul lå ved vintersolhvervet (21. eller 22. december), andre at den lå ved midvinternatten (mellem 19.-21. januar). Der har højst sandsynligt været mange variationer af festerne afhængig af, hvor i landet man befandt sig.

’Jul’ blev afholdt om vinteren for at fejre, at vi nu igen gik mod lysere tider. Det var en række af overgangsfester, som sandsynligvis også indebar nogle af de traditioner, vi i dag forbinder med Nytår så som nytårsforsættet. Julen blev fejret med masser af mad og mjød, og man skålede og ofrede til de nordiske guder og bad om et godt år. 

Overflod var allerede i førkristen tid en vigtig del af julen, da den skulle symbolisere det kommende års frugtbarhed. Ligesom i dag skulle der ikke mangle noget til jul - hverken af mad, drikkelse eller gaver.

Illustration af Jesu fødsel med jomfru Maria, Josef og de tre vise mænd.
I dag er den en fast tradition i mange familier at læse højt fra Juleevangeliet, der fortæller om Jesu fødsel, juleaften, inden der skal danses om juletræet. Foto: Sandberg

Foto: Sandberg

Kristendommen vinder ind

Grunden til, at vi ved forholdsvis lidt om fejringen af jul før Kristendommen, skyldes, at der ikke findes nogle samtidige skriftlige kilder. De ganske få nordiske kilder (skjaldekvad og sagaer), der anvender ordet, er først nedskrevet i kristen tid, og de afspejler derfor den kristne forfatters verdensopfattelse. Kun meget få nordiske kilder angiver, at julen i Norden også i førkristen tid var en særlig begivenhed om vinteren.

Da kristendommen vandt ind i Norden, forsøgte man i første omgang at få folket til at stoppe med at holde fest i vintermånederne. Senere blev den jul, vi kender i dag, forsøgt indført under navnet 'Kristmesse'. Denne tradition delte mange kendetræk fra de gamle, førkristne traditioner, og det var derfor lettere at indføre.

I Norden overlevede ordet ’jul’ kristendommens indførelse, mens man i andre dele af Europa begyndte at anvende ord, som udsprang af kristendommen. På engelsk er ordet 'Yule' for eksempel byttet ud med ordet Christmas. Ligeledes synes den store indtagelse af mad og drikke at have levet videre i nye former. Man skålede selvfølgelig ikke længere til Odins og Frejs ære, men fejrede Kristi fødsel.

I dag ser vi flere og flere, der vælger at markere Vintersolhvervet 21. og 22. december på forskellige måder, der omfatter mange af de gamle, førkristne skikke. Så selvom de fleste stadig fejrer juleaften med Betlehem-stjernen på toppen af juletræet og synger om barnet, der blev født i Betlehem, så er der altså også en nyfunden interesse for andre måder at fejre overgangen mellem lys og mørke på.