Håndskriftsamlingens historie

Håndskriftsamlingen er oprettet samtidig med Det Kgl. Bibliotek og fordeler sig på en lang række delsamlinger med hver deres historie. Få det hurtige overblik her. 

Åben mappe med håndskrifter der gennemses. Det Kgl Bibliotek
Foto: Laura Stamer

Håndskrifter i Frederik IIIs Kongelige Bibliotek  

Håndskriftsamlingen blev oprettet samtidig med, at Kong Frederik III grundlagde Det Kgl. Bibliotek, kort efter han blev konge i 1648. I 1655 købte Frederik III Tycho Brahes håndskrevne observationsprotokoller, og i 1656 modtog han tre islandske håndskrifter som gave fra biskoppen af Skalholt på Island, Brynjólfur Sveinsson.

Derudover modtog biblioteket i årene 1661-1665 håndskrifter fra de store privatbiblioteker efter Joachim Gersdorff, Laurids Ulfeldt og Peder Scavenius. 

1700-tallets store accessioner og logisk opdeling af håndskriftsamlingen 

Håndskrifter fra Gottorperbiblioteket – heriblandt et fragment af Lukrets fra det 9. århundrede - blev en del af samlingen i perioden 1713-49 og Otto Thotts håndskriftsamling i 1785. Da biblioteket modtog Otto Thotts håndskriftsamling (på 4054 katalognumre), blev den eksisterende samling af håndskrifter lukket og fik navnet Gammel Kongelig Samling (GKS). Derefter blev der oprettet en ny samling, der kaldtes Ny Kongelig Samling (NKS), og som var i brug frem til 1990’erne. 

Klenodier i samlingerne GKS, Thott og NKS 

Nogle af bibliotekets største skatte findes i de tre samlinger GKS, Thott og NKS. I Gl. Kgl. Samling findes for eksempel Robert de Clarys korsfarerberetning (GKS 487 folio), Kristina-psalteret (GKS 1606 kvart) og Hamburg-bibelen (GKS 4 folio).

I den Thottske samling findes blandt andet Københavner-psalteret (Thott 143 folio), et håndskrift med Dantes guddommelige komedie (Thott 411 folio) og “Hjertebogen”, det ældste danske håndskrift med folkeviser (Thott 1510 kvart).

I NKS finder man for eksempel Angers-fragmentet med dele af Saxos Danmarkshistorie (NKS 869g kvart), et håndskrift fra 1300-tallet med Henrik Harpestrengs lægebog (NKS 66 oktav) og efterladte papirer efter skikkelser som Jens Baggesen, Frederikke Brun, J.P. Jacobsen og Karin Michaëlis. 

Arkiver efter det 19. århundredes store forfattere kommer ind i det 20. århundrede 

I 1905 indgik den Collinske samling med store samlinger af manuskripter og breve fra H.C. Andersen. I 1938 modtog vi håndskrifter fra Københavns Universitetsbibliotek, der dengang endnu ikke var sammenlagt med Det Kgl. Bibliotek. Blandt håndskrifterne fra universitetsbiblioteket var Søren Kierkegaards arkiv. I 1941 modtog biblioteket desuden Grundtvigs arkiv fra Rigsarkivet. 

Håndskriftsamlingens delsamlinger  

Håndskriftsamlingen er således opdelt i en række delsamlinger og selvstændige personarkiver med hver deres historie. Dertil kommer den løbende tilvækst af fysiske og digitale dokumenter.  

Navnet på delsamlingen er markeret i bibliotekssystemet og fremgår desuden af håndskriftets eller arkivets opstilling. 

Du kan læse en beskrivelse af de enkelte, historiske samlinger i Carl S. Petersens beskrivelse af håndskriftsamlingen fra 1943, som er digitalt tilgængelig i bibliotekssystemet: 

Carl S. Petersen: Det kongelige Biblioteks Haandskriftsamling. Kbh: Munksgaard, 1943.

Du kan læse om udviklingen i det 20. århundrede i indledningen til: 

Birgitte Possing og Bruno Svindborg (red.). “Det Kongelige Biblioteks Håndskriftafdeling: erhvervelser 1924-1987: vejledning i benyttelse”. Museum Tusculanum, 1995, s. 11-26.

Statsbibliotekets håndskriftsamling 

Statsbiblioteket blev oprettet i 1902, og håndskriftsamlingen blev grundlagt på samme tidspunkt med de håndskrifter, der kom til biblioteket gennem C.F. Wegeners bibliotek, Regensburgs samling og Jens Vahls bibliotek. Samlingerne indeholdt manuskripter, hele håndskrevne bøger, og blandet korrespondance samt en stor gruppe arkivmateriale om Slesvig-Holsten.

Håndskriftsamlingen er vokset støt gennem årene og har ligeledes fået materiale med tilknytning til Aarhus By. Eksempelvis Aarhus Mølles Arkiv, Selskabet Polyhymnias Arkiv og udlånsprotokoller fra Aarhus Stifts offentlige Bibliothek.

Håndskriftsamlingen rummer også papirer fra nogle af Statsbibliotekets egne ledere, blandt andre Vilhelm Grundtvig, Emanuel Sejr og Karl V. Thomsen.

Ved fusionen i 2017 mellem Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket indgik samlingen i Det Kgl. Biblioteks samlinger.