Line Knutzon: Om alt det der står imellem linierne
Dramatiker Line Knutzon giver gode råd til, hvordan man læser dramatik, og hun drømmer om, at dramatik bliver en fast del af pensum i grundskolen.
Foto: Det Kgl. Bibliotek
At læse dramatik adskiller sig fra at læse en roman eller et digt. Dramatik er skrevet til at blive sagt på en scene – og ud over replikkerne sker der en masse på scenen. Derfor skal man aktivere sit indre teater, når man læser et stykke. Dramatiker Line Knutzon kommer med en række bud på, hvordan man kan gribe det an.
Det indre teater
Et manuskript består af en rolleliste med de medvirkende karakterer, regibemærkninger der kort beskriver, hvor vi er, samt replikker. “Der er luft imellem linierne,” forklarer Line Knutzon. Det betyder, at der i nogle tilfælde foregår det modsatte af, hvad der bliver sagt på scenen. Når man ser et teaterstykke, er der en instruktør, en scenograf, en lysdesigner og en lyddesigner. De har besluttet, hvad der skal ske, hvordan det ser ud, og hvordan det lyder for at sætte publikum i en bestemt stemning.
Når man sidder med teksten, skal man derimod aktivere sit indre teater og forestille sig, hvordan noget bliver sagt og gjort. Grundlæggende handler det om at forstørre det, der står og se det for sig. ”Hvis der står ‘det banker på’, så skal man egentlig læse ‘det banker PÅ!’”, forklarer Knutzon. Man skal høre, at det banker på. Hvis der står, at en karakter gør noget på en særlig måde, så forstør det for dit indre blik. På den måde er dramatik meget lavpraktisk. Det er noget, der foregår. Samtidig er der en masse, der ikke står i teksten, som man skal forestille sig. Alt det, der ikke siges.
Mere end et plot
Når en teatertekst er iscenesat på en scene, er det ofte svært at sætte ord på oplevelsen. Efter en forestilling behøver man ikke at kunne beskrive en handling som i en krimi, forklarer Knutzon. Formen er langt mere kompleks. Det er som et maleri: “Det transcenderer større og højere end et plot."
Billedkunst og teater har ifølge Knutzon det tilfælles, at de indfanger den verden, vi ikke kan se. “Kunstnerne er dem, der står op hver morgen og siger: Hvad sker der, hvis vi flytter den tanke herhen eller sætter den følelse overfor […] og det kan man gøre, uden at nogen kommer til skade”. Det er ifølge Knutzon helt centralt i et samfund, at tankegange eller “det fælles spor” bliver udfordret, fordi et samfund er fyldt med rutiner og vaner.
I dramatik er det jo sværere [at aktivere billeder i hovedet], fordi der ikke er beskrivelser af folks indre tanker. Så det er replikkerne, der bærer det. Det er en meget anderledes oplevelse at læse det.
Dramatik er for alle
I Danmark har vi ikke en stærk tradition for at udgive dramatik. “Måske skyldes det, at det at læse dramatik er fremmed for mange”. Knutzon beskriver dramatikken som litteraturens kejtede kusine, der ikke er inviteret med til festen. I modsætning til en anden litterær form, digtet, er dramatik ikke en fast del af folkeskolens pensum fra de små klasser.
Knutzons vision er, at man allerede i tredje klasse, parallelt med at man for eksempel læser eventyr, stifter bekendtskab med dramatiseringer af eventyrene. Disse skal bare læses ved et bord, ikke iscenesættes. Ved at arbejde med den dramatiske form i grundskolen vil eleverne lære om hverdagens rollespil - hvad der siges, og hvad der ikke gør - og de vil få en bedre forståelse for, hvorfor dramatikken med det samme må skabe handling, fordi den ikke har romanens beskrivende form.
Stykkerne som Knutzon drømmer om at inddrage er endnu ikke skrevet, men måske kan man for de lidt ældre skolebørn finde inspiration i den børne- og unge dramatik, som Jesper Bræstrup Karlsen anbefaler.
Om Line Knutzon
Line Knutzon er dramatiker og forfatter. Knutzon har modtaget en lang række priser herunder Holberg-Medaljen i 2006. Hendes dramatik er kendetegnet ved at være skarpe samtidsanalyser i groteske universer. Hun er tilknyttet som husdramatiker på Betty Nansen Teatret.