H. P. Hanssen holder tale fra balkonen i Folkehjem 17. november 1918.
Foto: Ophav ukendt

Tidslinje

Få overblikket over begivenhederne der førte til Genforeningen mellem Sønderjylland og Danmark i 1920.

Juli 1864 – Danmark mister hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. Preussen overtager styringen af Slesvig, mens Østrig kontrollerer Holsten. Særligt i Nordslesvig taler mange slesvigere dansk.

Prøjsiske soldater på skanserne ved Dybbøl i 1864.
Prøjsiske soldater på skanserne ved Dybbøl i 1864.

Foto: C. Junod

23. august 1866 - Freden i Prag afslutter en krig mellem Preussen og Østrig. Østrig taber. Fredstraktatens §5 får en central rolle for de dansksindede slesvigere. Den siger nemlig, at Slesvig og Holsten som udgangspunkt skal forvaltes af Preussen, men at de nordlige distrikter af Slesvig skal genforenes med Danmark, hvis befolkningen i disse områder ønsker det i en fri afstemning. Forhandlingerne om en sådan afstemning strander imidlertid allerede i 1868 - og i 1878 ophæver Tyskland paragraffen.

Kort over Det Tysk-Romerske Rige anno 1715
Det Tysk-Romerske Rige (ca. 1715) der brød sammen ved krigen mellem Preussen og Østrig.

Foto: Johann Homann Hübner

1871 - Det nordtyske forbund under Preussens ledelse nedkæmper Frankrig i den fransk-preussiske krig. Et nyt kejserrige etableres herefter under navnet Tyskland. Det nordslesvigske område kommer dermed til at indgå i Det Tyske Kejserrige.

Portrætfoto: Adolph Wilhelm Dinesen i uniform, Paris 1871
Adolph Wilhelm Dinesen i uniform, Paris 1871. Karen Blixens far, Wilhelm Dinesen, er en af flere danskere, der kæmper for Frankrig i den Fransk-Preussiske krig.

Foto: Pierre-Louis Pierson

1880 - Den danske bevægelse i Slesvig opstår. Der bliver oprettet foreninger, hvor man kan dyrke dansk sprog og kultur. Bevægelsen forgrener sig i de næste årtier i Sprogforeningen, Vælgerforeningen og Skoleforeningen. Den danske bevægelse er upopulær hos de tyske myndigheder i tiden op mod 1. Verdenskrig. Chikane og restriktioner bliver en del af hverdagen, men er netop med til at styrke fællesskabet.

Portrætfoto af H. P. Hanssen
H.P. Hanssen. Redaktør, grænselandspolitiker og minister. Leder af Vælgerforeningen.

Foto: Holger Damgaard

1. august 1914 - 1. Verdenskrig bryder ud, efter den østrig-ungarske tronfølger Ferdinand og hans hustru bliver myrdet i Sarajevo

Første Verdenskrig. Tyske Maskingeværer ved Østfronten
Tyske maskingeværer ved Østfronten

Foto: Ophav ukendt

23. oktober 1918 - Krigen er endnu ikke officielt afsluttet, men det tyske nederlag er åbenlyst for enhver. Folketinget og Landstinget diskuterer i et lukket fællesmøde mulighederne for en genforening.

H.P. Hanssen, de facto leder af det danske mindretal og medlem af den tyske rigsdag (1906-1919) får allerede i begyndelsen af oktober 1918 nys om, at en løsning på det nordslesvigske spørgsmål er inden for rækkevidde. 23. oktober foreslår han derfor med henvisning til Pragerfredens §5 og folkenes selvbestemmelsesret, at Nordslesvig indlemmes i Danmark.

H. P. Hanssen taler ved genforeningsmøde 1920
H.P. Hanssen taler

Foto: Ophav ukendt

11. november 1918 - 1. Verdenskrig slut. Tyskland taber krigen.

Første verdenskrig: Tyske tropper passerer en sønderskudt By
Tyske tropper passerer en sønderskudt by

Foto: Ophav ukendt

14. november 1918 - Den tyske udenrigsminister giver H.P. Hanssen et tilsagn om en nyordning af Nordslesvigs tilhørsforhold. I de følgende dage udarbejder lederne af det danske mindretal den såkaldte Aabenraa-resolution, der kræver en folkeafstemning for Nordslesvig som helhed nord for en linje stort set svarende til den nuværende dansk-tyske grænse.

Vælgerforeningens Bestyrelse og Tilsynsraad, som vedtog Aabenraa Resolutionen 1918
Vælgerforeningens bestyrelse og tilsynsråd, som vedtager Aabenraa Resolutionen, 1918

Foto: Ophav ukendt

17. november 1918 - En skare på godt 3.000 dansksindede slesvigere forsamlet foran Folkehjem i Aabenraa bryder ud i jubel, da H.P. Hanssen meddeler, at de får mulighed for at stemme sig hjem til Danmark.

H. P. Hanssen holder tale fra balkonen i Folkehjem 17. november 1918.
H. P. Hanssen holder tale fra balkonen i Folkehjem 17. november 1918.

Foto: Ophav ukendt

28. juni 1919 - Fredstraktaten underskrives i Versailles, Frankrig, men den træder først i kraft i januar 1920.

Fra Fredskonferencen i Versailles den 7. Maj 1919. Den tyske Kurer, som bragte Fredsbetingelserne til Berlin forlader om Aftenen Hotellet.
Fredskonferencen i Versailles 7. maj 1919. Den tyske kurer, som bragte fredsbetingelserne til Berlin forlader sit hotel.

Foto: Ophav ukendt

10. februar 1920 - Afstemning i zone 1, Nordslesvig. Her gælder afstemningen hele det nuværende Sønderjylland. Afstemningen kan således ikke dele zonen, hvis underdistrikter stemmer sig til Tyskland. Det får betydning, for selvom 74,2 procent stemmer for Danmark og kun 24,9 procent for Tyskland, så er der tysk flertal i købstæderne Aabenraa, Sønderborg og Tønder, der kun kommer med til Danmark som følge af reglen.

Samlingssted for stemmeberettigede ved havnen i Åbenrå. 1920.
Samlingssted for stemmeberettigede ved havnen i Aabenraa, 1920.

Foto: A. Frankl

14. marts 1920 - Afstemning i zone 2, fra Flensborg og sydpå til en linje Flensborg-Tønning. Her er afstemningen distriktsvis, men intet distrikt har dansk flertal. Afstemningen viser i det hele taget et overvældende tysk flertal. Kun ca. 20 procent stemmer for Danmark.

Flagning i forbindelse med folkeafstemningen i Flensborg, 1920.
Flagning i forbindelse med folkeafstemningen i Flensborg, 1920.

Foto: A. Juul

15. juni 1920 - Fra denne dato er Sønderjylland igen en del af Danmark. Det er den officielle Genforeningsdag.

Genforeningsdagen. Møde i Aabenraa 1920
Møde i Aabenraa på Genforeningsdagen, 1922

Foto: Ophav ukendt

10. juli 1920 - Kong Christian X rider over den gamle grænse fra 1864 ved Frederikshøj, Christiansfeld, for at byde sønderjyderne velkommen.

Genforeningsfesten 1920: Christian X på den hvide hest
Christian X på den hvide hest

Foto: Thorvald Larsen

11. juli 1920 - Kongefamilien deltager i den officielle Genforeningsfest på Dybbøl med over 50.000 deltagere.

Folkemængden ved Dybbøl-Mølle. Genforeningsfesten 1920
Folkemængden ved Dybbøl-Mølle. Genforeningsfesten,1920

Foto: Ophav ukendt