Forplejning med fokus på grønt og økologi

Når du besøger Victor Albecks Vej i Aarhus eller Den Sorte Diamant i København tilbyder vi et væld af økologiske mad- og drikkevarer som i ofte er lavet af sæsonens lokale råvarer.

Krydderurter

Foto: Colourbox

På Victor Albecks Vej drives kantinen af Food & Co. De byder med deres Wicked Rabbit-koncept på en farverig og fristende vegetarbuffet. Kantinen har til hensigt at udvide den gængse kulinariske horisont, og vi håber, I synes ligeså godt om det, som vi selv gør. Derudover kan du altid få en lækker kop økologisk kaffe hos Hav a Java.

I Den Sorte Diamant har Madkartoteket ansvaret for den kulturelle madscene i både kantinen og cafeen samt til møder og konferencer. I kantinen kan medarbejderne kun to dage om ugen tilvælge kød, og der er altid mulighed for et vegansk alternativ. I cafeen kan du få en kop økologisk kaffe, og der er også rig mulighed for at købe frisk bagværk. 

Begge leverandører har det økologiske sølvmærke (økologiprocent på minimum 60).