Gå til hovedindhold
Kort over grænsen efter genforeningen Commission de délimitation de la frontière dano-allemande

Er der en grænse?

Genforeningen var en grænseændring, men hvad er en grænse egentlig for noget?

I dag kalder vi grænseændringen i 1920 for ’Genforeningen’. Det giver indtryk af, at den nye grænse var lige så naturlig som en bakkekam eller et vandløb.

Men grænser er et resultat af fortællinger, sprog, kultur og statsdannelser. Det er mennesker – ikke naturen - som skaber grænser. Vi sætter grænsepæle op, og så fortæller vi hinanden, at det, som er på denne her side af grænsen, er én ting, og det som er på den anden side, ja, det er noget andet – tit noget helt andet.

Siden slutningen af 1800-tallet har vi oven i købet forestillet os, at grænserne afgør, hvad vi identificerer os som. Er vi danskere eller tyskere? Ja, vi kan begynde med at se på kortet. Bor vi nord eller syd for Padborg? Det var særligt 1. Verdenskrig, som gav den idé medvind. Det nye Europas grænser blev tegnet ved at spørge befolkningen: ”hvem er du?”, og grænserne blev trukket efter resultaterne. Også i Sønderjylland.

Men virkeligheden er kompleks.

Lige som mennesker kan beslutte, at nu er den her bakkekam eller det her vandløb en grænse, så kan mennesker også beslutte sig for at føle sig tyske eller danske – uanset hvor de bor. De kan beslutte sig for, at det slet ikke er vigtigt, om de er tyske eller danske. Det er måske mere vigtigt, om man er slesviger, arbejder eller kvinde.

De kan, hvis mange nok er enige, beslutte sig for at have åbne grænser, eller lukke grænserne fordi de er bange for sygdom eller for dem, der ikke ligner dem selv. De kan beslutte sig for at flytte grænsen til en anden bakkekam eller en ny å – også selvom de ikke alle sammen er enige om flytningen. Det giver alt sammen nogle helt særlige omstændigheder i grænseregioner. Omstændigheder der også er tydelige i Sønderjylland.

Kærligheden kender ikke grænser

Inga Rasmussen fra Tønder og Karsten Tüchsen fra Süderlügummødes ved grænsebommen mellem Danmark og Tyskland Henrik Frandsen
Henrik Frandsen, Tønders borgmester, stødte på Inga Rasmussen og Karsten Tüchsen, der henover grænsen deler kaffepunch.

85-årige Inga Rasmussen fra Tønder og 89-årige Karsten Tüchsen fra Süderlügum lige syd for grænsen har kendt hinanden i godt to år. Før coronakrisen lukkede grænsen, besøgte de hinanden hver dag. Nu besøger de hinanden ved grænsebommen hver dag. De må ikke krydse den, for grænsen er lukket. Det har Tyskland og Danmark besluttet, men deres kærlighed til hinanden bliver ikke anderledes, om grænsen er åben eller ej.

Frygten for adskillelsen

Småtryk fra genfoeningstiden: En hjemmetysker til fine slesvigske Landsmænd Ophav ukendt
En hjemmetysker til sine slesvigske landsmænd

Når vi taler om Genforeningen, så glemmer vi nogle gange, at det også var en adskillelse. Slesvig havde været et samlet hele siden middelalderen. Ved Genforeningen skiltes familie og venner langs med den nye grænse. Nogle kom til Danmark, andre til Tyskland. I agitationsmaterialet op til afstemningerne var det også en frygt, man kunne spille på. Her opfordrer en ”hjemmetysker” dansksindede til at stemme sig til Tyskland for lokalpatriotisk at holde Slesvigs enhed. Han frygter, at danskerne:

”misagter vort gamle Sprog og helst straks vil omforme os til Københavnere.”

Hvem er jeg?

Demonstration på Amalienborg Slotsplads Holger Damgaard
Demonstration på Amalienborg Slotsplads under påskekrisen.

For nogle var ”det sønderjyske spørgsmål”, som det blev kaldt, ikke det vigtigste i tiden. Arbejderbevægelsen var ikke interesseret i nationale spørgsmål. Her var man arbejder først, dernæst dansker. Det gav ikke mening at diskutere, hvor stor en del af Slesvig, der skulle tilhøre Danmark, når det vigtigste spørgsmål var: ”Hvem ejer produktionsmidlerne”. I København ledte Syndikalisterne an i demonstrationerne i forbindelse med påskekrisen.

På Mediestream kan man læse syndikalisternes blad ”Solidaritet”.

En Henvendelse fra over 3000 Arbejdere i Flensborg til Arbejdsfæller i Kongeriget Ophav ukendt
En Henvendelse fra over 3000 Arbejdere i Flensborg til Arbejdsfæller i Kongeriget

I dansksindede kredse var man fuldt bevidst om, at danske arbejdere ikke nødvendigvis anså kampen for Flensborg som vigtig for dem. I en pamflet henvender 3.000 arbejdere fra Flensborg sig til deres kollegaer nord for grænsen og håber, at de vil støtte ”den nationale kamp”.

Det der samler, og det som skiller

Kagebord: Privatoptagelser fra festlighederne i forbindelse med Genforeningen 1920 Ophav ukendt
Privatoptagelser fra festlighederne i forbindelse med Genforeningen 1920. Sønderjysk kommando indtager et af de berømmede sønderjyske kaffeborde.

I Danmark opstod den myte, at det sønderjyske kaffebord var en særhed ved de dansksindede nordslesvigere. Det særlige var dog mest, at de dansksindede tog deres kaffeborde med ind i deres forsamlingshuse. Både tysk- og dansksindede havde samme tradition for at spise mange forskellige slags kager til kaffen, og faktisk strakte traditionen sig også langt op i Jylland.

Det var bl.a. danske medier, der fik fasttømret idealet om kaffebordet som et nationalt samlingspunkt. Og som man kan se af grafen over brugen af ordene ”sønderjysk kaffebord” i de danske aviser, så var det en myte, som blev bygget op i årene efter Genforeningen.

Graf over brugen af begrebet Sønderjysk Kaffebord i medier Det Kgl. Bibliotek
Grafen viser, i hvor mange artikler i danske aviser ordene "sønderjysk kaffebord" optræder.