Ophavsret og brug af vores materialer

Find svar på nogle af dine spørgsmål om ophavsret set i relation til Det Kgl. Bibliotek. Bemærk at vi ikke kan tilbyde hjælp i forbindelse med juridiske spørgsmål.

Ark med paragraftegn

Foto: Colourbox

På Det Kgl. Bibliotek vil vi helst stille så store dele af kulturarven til rådighed for vores brugere som muligt, men vi overholder naturligvis den danske lovgivning som for eksempel lov om ophavsret. Her kan du måske finde svar på nogle af dine spørgsmål om ophavsret, men vi kan desværre ikke tilbyde juridisk rådgivning i forbindelse med ophavsret eller anden lovgivning.

Ophavsret

Vi har generelt ikke ophavsret til de værker, som indgår i vores samlinger.

Ophavsretten tilhører skaberen af et værk, for eksempel en forfatter, en fotograf eller en tegner. Skaberen kalder man "ophaveren", og loven om ophavsret er lavet, så ophaveren kan bestemme over sit værk og eventuelt tjene penge på det. Man siger, at ophaveren har eneret til sit værk. Nogle værker er skabt i samarbejde mellem flere ophavere, for eksempel flere forfattere, og så har ophaverne ophavsretten i fællesskab.

Generelt er værker i Danmark beskyttet af loven om ophavsret i en periode, fra værket bliver skabt og indtil 70 år efter ophaverens død. I den periode skal ophaveren eller dennes arvinger, give tilladelse (samtykke), hvis andre vil bruge værket. Det betyder også, at ophaveren eller arvingerne kan kræve et honorar, når andre bruger deres værk.

Kopiering til privat brug

I nogle tilfælde er der undtagelser til ophaverens "eneret". Som et eksempel på en undtagelse giver loven mulighed for kopiering af offentliggjorte værker, for eksempel bøger og tidsskrifter til privat brug.

Når ophavsretten er overdraget, for eksempel til Det Kgl. Bibliotek

En ophaver eller dennes arvinger kan også overdrage sin ophavsret til andre, for eksempel et forlag eller et pladeselskab. Så er det forlaget, pladeselskabet eller personen, som ophavsretten er overdraget til, der har "eneretten" og skal godkende, at du bruger materialet.

I nogle tilfælde har ophavere solgt eller doneret deres ophavsret til Det Kgl. Bibliotek, og så giver vi naturligvis tilladelse til brug af materialet uden betaling.

Husk dog altid at kreditere ophaveren.

Du skal være opmærksom på, at der kan være omkostninger forbundet med digitalisering, hvis materialet ikke allerede er digitaliseret.

Note vedrørende ordet "ophaver"

Med ikrafttræden 1. juli 2024 skete en modernisering af ophavsretsloven, hvor Folketinget vedtog et kønsneutralt begreb i stedet for "ophavsmand", som har været benyttet i over 100 år. 

Med inspiration fra Norges “opphaver” er det gamle danske juridiske begreb ophaver fra 1700-tallet blevet genoplivet.

Hvor kan jeg få vejledning?

Ophavsretlige spørgsmål kan være meget komplicerede, og vi kan desværre ikke tilbyde juridisk rådgivning til dig om ophavsret eller anden lovgivning.

Men vi hjælper gerne med praktisk vejledning og kan besvare nogle almindelige, ukomplicerede spørgsmål om brug af bibliotekets materiale, for eksempel om lovlig kopiering til privat brug, så spørg os gerne på vores læsesale, ved vores vejledningsskranker eller på Spørg biblioteket.

Særlig hjælp til forskere og studerende

Vi har særlig forpligtelse til at hjælpe ansatte ved Københavns og Aarhus universiteter i forbindelse med ophavsret, fordi vi er universiteternes bibliotek.

Forskere og studerende ved Århus Universitet kan få råd og vejledning her:

Forskere og studerende ved Københavns Universitet kan få råd og vejledning her:

Hvis du vil læse mere om ophavsret, kan du finde juridisk litteratur om ophavsret i Danmark og i andre lande på biblioteket. Du kan finde og bestille bøger hos os ved at bruge søgefeltet i toppen af siden. Reglerne om ophavsret er overordnet harmoniseret i EU, men kan variere meget uden for EU-området.

Vi kan også anbefale følgende hjemmesider: