Nattergalen fra Roskilde

Den kristne påske falder på den første søndag efter den første fuldmåne efter den 21. marts - sådan har det været siden kirkemødet i Nikæa for 1700 år siden. For at kunne fejre højtiderne på det rigtige tidspunkt er man afhængig af dygtige astronomer, der kan beregne månens bevægelser og årets gang. 

I det middelalderlige håndskrift NKS 275 a kvart, som befinder sig i Det Kgl. Biblioteks samlinger, kan man se, hvor vigtigt det var at have styr på himmellegemernes bevægelser i middelalderen. Håndskriftet er helt unikt af flere grunde: ikke bare er det smukt, med sine dekorerede bogstaver og forgyldte illustrationer, men det indeholder en stor samling af astronomiske og matematiske tekster. 

Fra Paris til Roskilde

Håndskriftet er sjælden i europæisk sammenhæng. Tilføjelser af danske helgenfester i håndskriftets kalender viser, at håndskrifter var i brug i Danmark, mest sandsynligt i Roskilde. En af tilføjelserne er nemlig fejringen af Lucius, der var Roskildes skytshelgen. 

Håndskriftet er blevet til i Paris i slutningen af 1200-tallet, og tilføjelserne af danske helgenfester kan dateres til samme periode. En matematiker og astronom fra Roskilde har dermed haft adgang til håndskriftet. Personen har måske selv erhvervet bogen i Paris? 

Middelalderens astronomi

Studiet af stjernehimmelen og solens gang var altså vigtig i middelalderen, og centralt for at kunne beregne tiden og dermed fejre påske og pinse på de rigtige tidspunkter. Derfor var astronomi blandt de syv frie kunster, artes liberales, som lå til grund for al akademisk uddannelse – også i Danmark. En del danske studerende søgte til de nye europæiske universiteter. Det kunne for eksempel være det i Bologna eller det i Paris, som begge voksede frem i 1100- og 1200-tallet. Måske skal vi finde bogkøberen blandt de danske studerende i Paris.

Den mystiske Peter Philomena

En dansker, der tydeligvis har fået en solid uddannelse, er omtalt i diverse kilder som Petrus Philomena de Dacia – Peter ”Nattergal” fra Danmark. Hvorfor han fik dette navnet vides ikke, men måske var det fordi han tilbragte nætterne vågen for at studere stjernehimmelen? Peter har efterladt sig flere avancerede astronomiske og matematiske værker, blandt andet en kommentar til den udbredte lærebog Algorismus vulgaris af Johannes Sacrobosco, samt en astronomisk kalender for en periode på 76 år, begyndende i 1292. Denne kalender indeholder en koordinat, der var baseret på observationer foretaget gennem året 1274 – i Roskilde. 

add

Kilder

• Petrus Philomena de Dacia (Dansk biografisk leksikon)
• Pedersen, O. 1976. “Petrus Philomena de Dacia: A problem of identity. With a survey of the manuscripts”. Cahiers de l'Institut du Moyen-Âge grec et latin 19, 1-54
• Håndskriftet i vores katalog 

De lærde i Roskilde

Det er meget lidt vi ved om Peter ”Nattergal”. Han er nævnt i breve som canonicus Roskildensis, kannik i Roskilde, i 1304, men andre breve viser, at han har været i Bologna omkring år 1290. Måske har han også fået sin uddannelse der, eller i Paris. Peter er i alt fald et godt bud på den dansker, som erhvervede det smukke franske håndskrift NKS 275 a kvart. Håndskriftet indeholder nemlig værker, som må have været benyttet af Peter, ikke mindst Algorismus vulgaris, som han skrev en kommentar til. 

Var det så Peter, der selv, som ung astronom, foretog observationerne i Roskilde i 1274? Det ved vi ikke. Måske fandtes der et miljø i tilknytning til domkirken, hvor flere havde videnskabelige interesser. Sådan et miljø kan have givet det akademiske grundlag, Peter behøvede for senere at gøre karriere i Bologna. Uanset om det var Peter, der bragte håndskriftet til Danmark, så giver håndskriftet os et unikt glimt af den avancerede kundskab, der fandtes i højmiddelalderen, også i Roskilde.