Tag et kig over Johannes V. Jensens skulder
Ikke mange af Johannes V. Jensens manuskripter har overlevet, men manuskriptet til hans store roman Kongens Fald findes i vores samlinger og er omdrejningspunktet for en helt ny udgave af værket.
Foto: Københavns Foto-Service
At læse et manuskript til en roman er som at få et enestående kig over forfatterens skulder. I manuskriptet kan man nemlig følge forfatterens arbejdsproces og historiens udvikling skridt for skridt inden den endelige udgivelse. Men den danske forfatter Johannes V. Jensen (1873-1950) skulle ikke have nogen til at kigge sig over skulderne, og derfor brændte han mange af sine manuskripter og breve. Et manuskript, som (heldigvis) ikke nåede at blive til aske, er manuskriptet til hans store værk Kongens Fald (1900-1901).
Manuskriptets overlevelse
At manuskriptet til Kongen Fald har overlevet, skyldes snarere held end forstand. Manuskriptet dukkede første gang op omkring midten af 1920'erne, hvor Frithiof Brandt (1892-1968) var på besøg hos Jensen. Her fandt Jensen manuskriptet frem, som for nylig var kommet ham i hænde igen. Måske havde det ligget i forældrehjemmet i Farsø? I 1938 forærede Jensen det som gave til sin nære ven, kunsthistoriker og kulturhistorisk forfatter Aage Marcus (1888-1985), som senere donerede det til Det Kgl. Bibliotek. Og her har det været opbevaret lige siden.
En ny udgave af Kongens Fald
Manuskriptet til Kongens Fald er omdrejningspunktet for ny udgave af romanen, som Jesper Gehlert Nielsen og Sven Hakon Rossel fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab arbejder på. I denne udgave sætter de manuskriptet side om side med den første udgave af romanen, som giver læseren en helt ny oplevelse af værket.
Det er ikke så tit, at man udgiver en kladde og en første udgave sammen – men her giver det rigtig god mening, fordi læseren kan følge, hvordan han har arbejdet med teksten og se, hvordan hele fortællingen er blevet til. Den rummer blandt andet nogle varierende historier, som gør den interessant at læse i forhold til førsteudgaven.
Foto: Johannes V. Jensen
Et eksempel på en ændring, som Johannes V. Jensen lavede under romanens tilblivelse, var hovedpersonens navn. I manuskriptet hed han i begyndelsen Jesper Petri, men navnet ændres siden til Mikkel Thøgersen; det navn, der også går igen i romanens førsteudgave. Man kan også følge, hvordan Jensen selv blev klogere på de historiske fakta, og se hans tegning af København anno 1520, som byen så ud under romanens tid anno 1520. Tegningen havde han tegnet af efter en af de kilder, som han brugte til beskrivelsen af datidens København: Erich Pontoppidans Originis Hafnienses eller Den Kongelige Residentz-Stad Kiöbenhavn fra 1760.
Netop de historiske forhold er noget af det, der kan gøre Kongens Fald til en forvirrende affære at læse – medmindre man altså har begyndelsen af 1500-tallets danmarkshistorie frisk i hukommelsen. Derfor vil den nye udgave af romanen indeholde historiske forklaringer på blandt andet hvem Kong Christian den 2. var og de historiske begivenheder som Grevens Fejde (1534-1536) og Det Stockholmske Blodbad (1529), der fandt sted i tidsperioden, hvor handlingen foregår.
”Kongens Fald er en af de titler, læserverdenen længe har savnet i en kritisk og kommenteret udgave. Ikke kun fordi mange af de historiske forhold kalder på en forklaring, men i særdeleshed fordi det er en fantastisk roman. Kongens Fald blev i 1999 kåret som århundredets roman i dansk litteratur", fortæller Jesper Gehlert Nielsen.
Projektet har været længe undervejs og er snart klar til udgivelse.