Få hjælp til at finde noder

Vi har trykte noder fra både Danmark og udlandet, samt en omfattende samling nodemanuskripter. Desuden har vi opførselsmateriale til både professionelle og amatørensembler.

Nodeark: første side af Morten Ræhs Sonate nr. 3

Foto: Ophav ukendt

    Søg og bestil noderne

    De fleste noder i bibliotekets samlinger er registreret og kan søges og bestilles på vores hjemmeside. En stor del af noderne er til hjemlån, andre kan kun benyttes på Forskningslæsesalen i Den Sorte Diamant.

    1. Gå til søgning eller brug det søgefelt, som du folder ud ved at klikke på luppen øverst på siden.
    2. Søg på for eksempel komponist, titel eller opstillingssignatur.
    3. Vælg ”Noder” under Materialetyper i afgræns resultater.

    Vi tilbyder en lang række værker online, der er frit tilgængelige. Det drejer sig om:

    Søg på forskellige sprog

    Vær opmærksom på, at registreringen indeholder en afskrift af titelbladet. Søgning på strygekvartet skal derfor afprøves på for eksempel både string quartet, Streichquartett, quatuor à cordes og strygekvartet, indtil man finder den ønskede node.

    Du kan altid skrive til skrive til os, hvis der er en node, du ikke lige kan finde.

    Noder i andre samlinger

    Vær opmærksom på, at der også findes værker, som ikke er registrerede som noder, men som alligevel kan søges i bibliotekssystemet. Det kan for eksempel være noder i sangbøger, der står i bibliotekets bogsamlinger, noder til folkemusik som er registrerede for sig selv, eller enkelte nodemanuskripter, der indgår i håndskriftsamlingen.

    Orkesterbiblioteket

    Samlingen omfatter opførelsesmateriale (partitur, klaverudtog, instrumental- og vokalstemmer) til mange værker. En del kan ses på Forskningslæsesalen, mens en anden gruppe nyere stemmemateriale kan lånes af orkesterlånere.