Illustration af Jesus Kristus, der hænger på korset. Ved hans fødder sidder Jomfru Maria.
Johan Rudolph Thiele

Fredag den 13.

En til tre gange om året falder den 13. på en fredag. Men hvorfor tør mange ikke udfordre skæbnen den dag? Vi afdækker ulykkesdagens ophav.

I Danmark tror vi ikke på hverken Gud eller naturånder på samme måde, som vi gjorde engang. Ikke desto mindre har vi stadig en længsel efter at tro på noget.

Vi søger efter mening og sammenhæng i astrologi, tarotkort og numerologi. Nogle stopper måske op, hvis en sort kat går over vejen, eller de banker "syv, ni, tretten" under bordet. Eller de undgår at lægge en flyrejse eller jobsamtale på fredag den 13. Den dag bliver nemlig af mange betragtet som en særlig uheldig dag. Men hvorfor egentlig?

Leonardo da Vincis berømte vægmaleri "Den sidste nadver", hvor Jesus sidder ved et bord omringet af sine 12 apostle.
Leonardo da Vincis berømte vægmaleri Den sidste nadver, 1495-98.

Leonardo da Vinci/Wikimedia

Fredag + 13 = En uheldig kombination

At tallet 13 er et uheldstal, ved de fleste helt fra barnsben af. Det er nemlig en overbevisning, vi støder på igen og igen i eventyrfortællinger. I eventyr er tallet 12 ofte et magisk tal. Derved bliver tallet 13 det, der falder uden for det gode og magiske. Et forbandet tal. Et eksempel er eventyret om Tornerose, hvor kun 12 ud af 13 feer bliver inviteret til bords hos kongen, hvorfor den 13. fe forbander Tornerose til at sove i 100 år.

Mange kender også forestillingen om, at man ikke bør være 13 til bords. Ikke fordi spisestellet kun rækker til 12 personer, men fordi én af de 13 omkring bordet vil dø, inden året er omme. I dag lever der stadig en del mennesker, særligt i de ældre generationer, der hellere vil spise ude i køkkenet end at sætte sig til et fint bord, der er dækket op til 13 personer.

Forestillingen stammer fra Det Nye Testamente og beretningen om den sidste nadver, hvor Jesus og hans apostle var 13 til bords. Her kan den 13. person både være Judas, som efterfølgende hængte sig, eller det kan være Jesus selv, der blev korsfæstet få dage efter.

Men hvad er det så med de der fredage? Hvorfor er de så uheldige? Der skal vi igen have fat på Jesus og Det Nye Testamente, for Jesus døde som bekendt på Langfredag. Derfor regner mange kristne ugedagen for særlig uheldig.

Men faktisk er idéen om, at kombinationen af fredag og den 13. i en måned er særligt uheldig, ikke nær så gammel.

Apollo 13 på vej ud i rummet fra Kennedy Space Center 11. april 1970.
Apollo 13 på vej ud i rummet fra Kennedy Space Center 11. april 1970. Rumskibet blev opsendt fra USA 11. april kl. 14.13 fra affyringsrampe 39 (3 x 13). Det nåede ikke månen som planlagt, men ramtes 13. april af en eksplosion i en ilttank, og de tre astronauter måtte opgive missionen. De mange 13-taller ses af mange som et udtryk for, at 13 virkelig er et uheldigt tal.

NASA/Wikimedia

Amerikanisering eller folketradition?

Sammenkædningen af ugedagen fredag og datoen 13 er forholdsvis ny. De første optegnelser i Danmark finder vi i 1940'erne, hvor avisartikler beretter om, at amerikanerne på det tidspunkt anså fredag den 13. for en særlig skæbnesvanger dag.

I 1940'erne og 1950'erne så danskerne op til USA, og som så meget andet, der kom fra den anden side af Atlanten, fandt også myten om fredag den 13. grobund i Danmark. Både gennem avisartikler, men i høj grad også gennem populærkulturen.

Måske den mest kendte fortælling om fredag den 13. er den amerikanske film fra 1980, "Fredag den 13ende". I filmen bliver flere teenagere slagtet på bestialsk vis, hver gang kalenderen viser fredag den 13. Filmen blev en stor succes og derfor fulgt op af 11 andre med samme tema.  

Da fredag den 13. først fik ry for at være en uheldig dag, opstod der talrige eksempler på, at der netop den dag skete forfærdelige hændelser. Et eksempel kunne være Apollo 13-ulykken fra 1970. Missionen endte, da ilttanken eksploderede 13. april. Ulykken blev af mange anset for det absolutte bevis på, at tallet 13 er et særligt uheldigt eller ligefrem djævelsk tal.

Det, der ikke passer med vores idé om ulykkesdagen, glemmer vi hurtigt. For eksempel er der ikke mange, der ved, at 13 er det næstmest udtrukne tal i lotto, kun overgået af tallet 15. Og ikke mange tænker på, at fredag i gammel nordisk mytologi er forbundet med kærlighedens gudinde, Freja. 

Overbevisningen om, at fredage og tallet 13 er særligt uheldssvangre, har lange rødder, men populariseringen af forestillingen er ny. Den er et eksempel på, at traditioner og forestillinger hele tiden ændrer sig, samtidig med at de spiller sammen med ældre traditioner og forestillinger.