Befrielsen 1945: Folkemængde og dansk politi med frihedskæmperarmbind på Christiansborg Slotsplads, maj 1945
Foto: Oluf Wissing

Danmarks befrielse 1945

I år er det 77 år siden, Danmark blev befriet af det mørke, der havde besat det. Vi har fundet materiale i samlingerne fra de fem forbandede år og de tidlige majdage i 1945, hvor lyset vendte tilbage.

På mange måder blev Danmarks befrielse lige så mærkværdig, som besættelsen 9. april 1940 havde været det. Dengang blev Danmark taget på sengen af de tyske soldater, og kampene sluttede på få timer. Også befrielsen kom uden større slag på dansk grund. Montgomery modtog de tyske styrkers overgivelse på Lüneburger Heide langt syd for den danske grænse. Først 8,5 time efter tyskerne havde overgivet sig, ankom de første allierede soldater.

Befrielsesbudskabet lyder 4. maj 1945

Det begyndte som en helt almindelig udsendelse fra BBC. En af dem som tusindvis af danskere i løbet af krigen havde vænnet sig til at skrue ind på for at få nyheder, der ikke havde været igennem den tyske censur. Johannes G. Sørensen læser nyhederne op på den danske redaktion i BBC's lokaler i London. Men seks minutter inde i udsendelsen, mens mikrofonen et øjeblik er slukket, stikker kollegaen Flemming Barfoed hovedet ind til Johanns G. Sørensen og fortæller ham, at nu har de tyske tropper i Danmark endeligt overgivet sig. Sørensen tænder for mikrofonen, og så kommer det, budskabet som mange danskere kender: "I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst..."

Det var forbudt at lytte til BBC, men det kunne ikke stoppe en euforisk stemning i at brede sig i hele landet. Folket væltede ud på gaderne, hvor mørklægningsgardinerne blev brugt til at bygge bål.

Nu var de mørke år slut. Nu kom sommeren og friheden.

Befrielsen 1945: Menneskemængde med flag ved befrielsen
Allerede i løbet af aftenen 4. maj blev Dannebrog fundet frem fra gemmerne, og byerne blev klædt i rødt og hvidt. Billedet her er dog sikkert fra 5. maj.

Foto: Ophav ukendt

I samlingen af lyd og musik har vi forskellige varianter af befrielsesbudskabet. Nogle indeholder kun øjeblikkene, efter Sørensen tændte mikrofonen igen, mens andre videregiver hele nyhedsudsendelsen, som den blev sendt 4. maj 1945 kl. 20.30. Vi bringer den fulde udsendelse. Du kan høre de befriende ord ca. fire min. inde i optagelsen.

Befrielsesbudskabet 4. maj 1945

Befrielsesbudskabet 4. maj 1945 oplæst af Johannes G. Sørensen. Udsendt via BBC, og senere udgivet af DR (Statsradiofonien).

Danskerne får nyheder under krigen fra radio og aviser. Begge medier er under censur, men stort set alle husstande har radio og abonnerer på et dagblad. Efterhånden som tyskerne strammer grebet om radioens nyhedsudsendelser, og Radioavisen bliver rent tysk i 1944, går mange over til at lytte til BBC og Sveriges Radio. Og det er grunden til, at så mange sad med ørerne til radioapparatet, da Johannes G. Sørensen kunne fortælle, at Danmark atter var frit.

Fra fest til farlig folkestemning

Befrielsen var først og fremmest en glædens dag, men dagen blev også præget af opgøret med stikkere, landsforrædere, østfrontsfrivillige, hipoer, værnemagere og tyskerpiger.

Befrielsen 1945: Frihedskæmpere afhører mistænkt
Modstandsfolk afhører mistænkt, 5. maj 1945

Foto: Svend Türck

I flere dage efter 5. maj var der uro i gaderne i de større byer med skyderier og mere eller mindre selvtægt. Det skete, at også uskyldige fik en ydmygende tur på ladet af en af modstandsfolkenes lastbiler. Med vore dages øjne kan det også være svært at forstå, hvorfor piger, der tilfældigvis havde forelsket sig i en tysk soldat, skulle have en så hård medfart.

Befrielsen 1945: Frihedskæmper bevogter ældre dame på ladet af lastvogn
Anholdt kvinde føres på vognlad ad Store Kongensgade i København, 11. maj 1945. Hun forsøger sandsynligvis at skjule sin identitet for tilskuerne og fotografen ved at gemme ansigtet i hænderne.

Foto: Gregers Hansen

Men selvom modstandsbevægelsens ledelse, Frihedsrådet, forsøgte at tøjle de værste sider af folkestemningen, så var befrielsesdagene kaotiske. Det kunne ikke lade sig gøre at dæmme fuldstændigt op for falske angivelser, overgreb på tyskvenlige og personlige opgør i ly af uroen.

Befrielsen 1945: Mistænkte transporteres på ladet af lastbil
Anholdte på lastbil føres igennem København. Det var helt almindeligt, at modstandsbevægelsen brugte åbne vogne til at transportere de anholdte.

Foto: Ophav ukendt

På Det Kgl. Bibliotek har vi mange tusinde billeder fra besættelsen i vores samlinger. Der er fotografier af hverdagen med rationering og ophold i beskyttelsesrum og fra offentlige arrangementer som alsang og julemarkeder. Der er billeder af parader i gaderne og af sabotage og schalburgtage og selvfølgelig af befrielsen. Mange er taget af pressefotografer som Holger Damgaard og Erik Petersen, begge fra Politiken, men der er også private optagelser i mellem billederne. 

Se for eksempel billederne fra årene 1940-1945 eller gå på opdagelse i de billeder der dukker op, når du søger på besættelsen i vores billedsamling.

De levende lys i vinduet

Da befrielsesbudskabet havde lydt om aftenen 4. maj 1945, skyllede frihedens lettelse igennem Danmark. Folk strømmede ud på gaderne, mørklægningsgardinerne blev revet ned, og lysene i hjemmene blev tændt.

Hør seniorforsker Caroline Nyvang fortælle om traditionen med at sætte levende lys i vinduet 4. maj. Det gjorde hun fra hjemmekontoret i 2020 midt under coronakrisen. Derfor kan du også høre hende fortælle om de bamser og regnbuer, der dukkede op i vores vinduer dengang.

Lys i vinduet

Caroline Nyvang fortæller om traditionen med at sætte levende lys i vinduerne om aftenen 4. maj.