Gå til hovedindhold
Folkemængde og dansk politi med frihedskæmperarmbind på Christiansborg Slotsplads, maj 1945 Oluf Wissing

Danmarks befrielse 1945

I år er det 75 år siden, Danmark blev befriet efter fem års besættelse. Vi har fundet materiale i samlingerne fra de fem forbandede år og de tidlige majdage i 1945, hvor lyset vendte tilbage.

På mange måder blev Danmarks befrielse lige så mærkværdig, som besættelsen 9. april 1940 havde været det. Dengang blev Danmark taget på sengen af de tyske soldater, og kampene sluttede på få timer. Også befrielsen kom uden større slag på dansk grund. Montgomery modtog de tyske styrkers overgivelse på Lüneburger Heide langt syd for den danske grænse. Først 8,5 time efter tyskerne havde overgivet sig, ankom de første allierede soldater.

Befrielsesbudskabet lyder 4. maj 1945

Det begyndte som en helt almindelig udsendelse fra BBC. En af dem som tusindvis af danskere i løbet af krigen havde vænnet sig til at skrue ind på for at få nyheder, der ikke havde været igennem den tyske censur. Johannes G. Sørensen læser nyhederne op på den danske redaktion i BBCs lokaler i London. Men seks minutter inde i udsendelsen, mens mikrofonen et øjeblik er slukket, stikker kollegaen Flemming Barfoed hovedet ind til Johanns G. Sørensen og fortæller ham, at nu har de tyske tropper i Danmark endeligt overgivet sig. Sørensen tænder for mikrofonen, og så kommer det, budskabet som mange danskere kender: "I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst..."

Det var forbudt at lytte til BBC, men det kunne ikke stoppe en euforisk stemning i at brede sig i hele landet. Folket væltede ud på gaderne, hvor mørklægningsgardinerne blev brugt til at bygge bål.

Nu var de mørke år slut. Nu kom sommeren og friheden.

Menneskemængde med flag ved befrielsen Ophav ukendt
Allerede i løbet af aftenen 4. maj blev Dannebrog fundet frem fra gemmerne og byerne blev klædt i rødt og hvidt. Billedet her er dog sikkert fra 5. maj.

I samlingen af lyd og musik har vi forskellige varianter af befrielsesbudskabet. Nogle indeholder kun øjeblikkene, efter Sørensen tændte mikrofonen igen, mens andre videregiver hele nyhedsudsendelsen, som den blev sendt 4. maj 1945 kl. 20.30. Vi bringer den fulde udsendelse. Du kan høre de befriende ord ca. fem min. inde i optagelsen.

Befrielsesbudskabet 4. maj 1945

Befrielsesbudskabet 4. maj 1945 oplæst af Johannes G. Sørensen. Udsendt via BBC, og senere udgivet af DR (Statsradiofonien).

Aviser under censur

Danskerne får nyheder under krigen fra radio og aviser. Begge medier er under censur, men stort set alle husstande har radio og abonnerer på et dagblad. Efterhånden som tyskerne strammer grebet om radioens nyhedsudsendelser, og Radioavisen bliver rent tysk i 1944, går mange over til at lytte til BBC og Sveriges Radio. Og det er grunden til, at så mange sad med ørene til radioapparatet, da Johannes G. Sørensen kunne fortælle, at Danmark atter var frit.

Aviserne er ud over censur ramt af papirmangel, annoncesvigt og tillidstab. Da tyskerne begynder at tabe terræn på slagmarkerne i 1943, og sabotageaktiviteten tager til, stiger den folkelige modstand også. Samarbejdspolitikken bryder sammen 29. august 1943, og tyskerne indfører militær undtagelsestilstand. Illegale blade breder sig. Men de legale dagblade knyttet til de politiske partier -Konservative, Venstre, Radikale Venstre og Socialdemokratiet - udkommer fortsat. Nogle småpartier har dog også egne aviser, som kommunisternes Arbejderbladet, der udkommer indtil 22. juni 1941, hvor redaktionen arresteres og udgivelsen standses. Nazisterne udgiver Fædrelandet 1939-45.

Flere udgaver kommer på gaden på befrielsesdagen og skildrer jubelscenerne. På forsiden af Demokraten 5. maj 1945 har man endda fået helt friske fotos af frihedskæmpere i byens gader med.

Da Kirkeklokkerne kimede i et frit Aarhus
Byen var i Formiddag et Hav af feststemte
Mennesker. – De rød-hvide Farver saas overalt
Klokkerne kimede i Morges Freden ind over et frit Aarhus.
Byens Borgere var tidligt paa Benene, selv om mange slet ikke kom i Seng i Aftes. –
Trods Maj-Regnen og piskende Haglbyge var Aarhus fra Morgenstunden i Festrus.

Demokraten 5. maj 1945

Du kan selv gå på opdagelse i aviserne, der udkom i dagene omkring befrielsen. Følg den ubeskrivelige lettelse der skyllede ind over landet, men i mellem linjerne kan du også få øje på bagsiden af folkestemningen. Glæden ved freden var blandet med vreden over de fem mørke år.

Fra fest til farlig folkestemning

Befrielsen var først og fremmest en glædens dag, men dagen blev også præget af opgøret med stikkere, landsforrædere, østfrontsfrivillige, hipoer, værnemagere og tyskerpiger.

Frihedskæmpere afhører mistænkt Svend Türck
Modstandsfolk afhører mistænkt, 5. maj 1945

I flere dage efter 5. maj var der uro i gaderne i de større byer med skyderier og mere eller mindre selvtægt. Det skete, at også uskyldige fik en ydmygende tur på ladet af en af modstandsfolkenes lastbiler. Med vore dages øjne kan det også være svært at forstå, hvorfor piger, der tilfældigvis havde forelsket sig i en tysk soldat, skulle have en så hård medfart.

Frihedskæmper bevogter ældre dame på ladet af lastvogn Gregers Hansen
Anholdt kvinde føres på vognlad ad Store Kongensgade i København, 11. maj 1945. Hun forsøger sandsynligvis at skjule sin identitet for tilskuerne og fotografen ved at gemme ansigtet i hænderne.

Men selvom modstandsbevægelsens ledelse, Frihedsrådet, forsøgte at tøjle de værste sider af folkestemningen, så var befrielsesdagene kaotiske. Det var svært at dæmme fuldstændigt op for falske angivelser, overgreb på tyskvenlige og personlige opgør i ly af uroen.

Mistænkte transporteres på ladet af lastbil Ophav ukendt
Anholdte på lastbil føres igennem København. Det var helt almindeligt, at modstandsbevægelsen brugte åbne vogne til at transportere de anholdte.

På Det Kgl. Bibliotek har vi mange tusinde billeder fra besættelsen i vores samlinger. Der er fotografier af hverdagen med rationering og ophold i beskyttelsesrum og fra offentlige arrangementer som alsang og julemarkeder. Der er billeder af parader i gaderne og af sabotage og schalburgtage og selvfølgelig af befrielsen. Mange er taget af pressefotografer som Holger Damgaard og Erik Petersen, begge fra Politiken, men der er også private optagelser i mellem billederne. 

Se fx billederne fra årene 1940-1945 eller gå på opdagelse i de billeder der dukker op, når du søger på besættelsen i vores billedsamling.

De levende lys i vinduet

Da befrielsesbudskabet havde lydt om aftenen 4. maj 1945, skyllede frihedens lettelse igennem Danmark. Folk strømmede ud på gaderne, mørklægningsgardinerne blev revet ned, og lysene i hjemmene blev tændt.

Hør seniorforsker Caroline Nyvang fortælle om traditionen med at sætte levende lys i vinduet 4. maj, og hvorfor der under coronakrisen er dukket bamser og regnbuer op i vores vinduer. Hvordan bruger vi vinduerne, når vi og samfundet er under pres?

Lys i vinduet

Caroline Nyvang fortæller om traditionen med at sætte levende lys i vinduerne om aftenen 4. maj.