Konserveringen af 'Aladdin'

C. F. E. Hornemans opera 'Aladdin' - en mishandlet opera

Forfatter: Bogbinder Inger Mønster Marker

Nodesiderne til C.F.E. Hornemans 'Aladdin' smuldrede ved berøring

I Det Kongelige Biblioteks musiksamling findes C. F. E. Hornemans egenhændige historiske originalpartitur af operaen Aladdin (1864-88), der var i så dårlig fysisk stand, at det smuldrede ved berøring. En omfattende restaurering er nu fuldført.
 


Komponisten C. F: E. Horneman får tændt sin cigar af tenoren Vilhelm Herold,
der sang titelpartiet i operaen "Aladdin" ved genoptagelsen i 1902. 

 

Værket
Operaen Aladdin, med tema fra Tusind og én Nat, er en af de få betydelige danske operaer fra det 19. århundrede. Operaen Aladdin må betegnes som Hornemans hovedværk, men også hans smertensbarn. Hverken ved urpremieren på Det Kongelige Teater i 1888 i forbindelse med Christian IX’s 25-års regeringsjubilæum, eller ved genoptagelsen af den samme sted i 1902 blev operaen den succes, som komponisten havde håbet på. Trods sine store kvaliteter bl.a. i de magtfulde korafsnit er det heller ikke senere lykkedes at give værket dets gennembrud.

Forsker på Det Kongelige Bibliotek, Inger Sørensen, har skrevet den oplysende artikel C. F. E. Hornemans 'Aladdin' - en mishandlet opera.

Partituret
De fire partitur-bind med komponisten C. F. E. Hornemans (1849-1906) egen håndskrift var stærkt medtagne. Bortset fra ouverturen har operaen Aladdin aldrig været trykt som orkesterpartitur. Det Kongelige Biblioteks eksemplar er således den eneste kilde til operaen i sin helhed.

Bl.a. i kraft af en generøs donation fra Jytte Bondesen – skænket til minde om hendes afdøde mand, pianisten Niels Bondesen, oldebarn af Horneman – er konserveringen af dette værdifulde manuskript blevet muliggjort. Som tilgift til den økonomiske støtte til konserveringen af original-manuskriptet, har Jytte Bondesen også foræret biblioteket komponistens håndeksemplar af det trykte klaverpartitur til Aladdin med talrige håndskrevne tilføjelser i Hornemans hånd både af musikalsk og scenografisk art, hidrørende fra opførelsen på Det Kongelige Teater.

Hornemans Aladdin er en af de betydeligste danske operaer, men samtidig et værk, der – bortset fra ouverturen – stort set er ukendt. Biblioteket råder nu over et betydeligt kildemateriale til dette værk, som kunne fortjene en nøjere granskning – der selvsagt først er mulig, når konserveringen er afsluttet.

Restaureringen
Det Kongelige Biblioteks bevaringsafdeling har stået for konserveringen og genindbindingen af partituret til Aladdin i 4 akter.
 

Især det 4. bind var i så dårlig fysisk stand, at det smuldrede ved berøring.
 

Det var indbundet i 4 bind med brun skindryg og hjørner og med marmoreret overtrækspapir.

Bindene og nodebladene var stærkt nedslidte og smudsige med løse sider, løs hæftning og mange papirlapper efter gamle reparationer. Nodebladene, der er fremstillet af træholdigt papir, var derfor ”sure”, meget nedbrudte og sprøde. Af samme grund var der også mange fysiske skader efter håndtering. På de originale bind var skindet og overtrækspapiret gennemslidt og nedbrudt.

Da bindene ikke skulle genbruges, blev nodebladene adskilt fra hæftningen og papirkonserveret. Gamle lapper og smuds blev forsøgt fjernet nænsomt og rifter repareret med japanpapir. Ved konserveringen af de håndskrevne nodeblade blev der taget højde for, at blækket er jernholdigt. Fugt fra klæbestof kan trække de skadelige ud i papiret og starte en yderligere forsuring og nedbrydning af papiret.
 

Nodebladene var stærkt nedslidte og smudsige med løse sider og løs hæftning.

 

Ved genindbinding af 1.-3. akt hæftes hvert enkelt læg på en ”knækfals” (et stykke smalt falset papir i bogens højde, der til slut skal danne ryg i bogen). Disse false med læg hæftes derefter samme til en bogblok og vil ved senere brug skåne de sprøde læg/nodeblade for unødig ”stress” på siderne, når bogen åbnes. Desuden vil det være muligt af tage enkelte læg ud til f.eks. reparation og siden hæfte det på falsen igen.

Ved genindbindingen anvendes udelukkende syrefri materiale, især der hvor de er i direkte kontakt med bogblokken. De nye bind på akt 1-3 fik mørkegrønt forsats, skindryg og hjørner i mørkeblå oaseged og med tilteltryk i guld. Overtrækspapiret er håndstrøget specielt til Aladdin på kraftigt bøttepapir med mørkeblå akryl og med effekter i guld akryl. De 3 bind fik en håndlavet bogæske i mørkeblå lærred med mørkegrønt flonel indvendig.

4. akt fik bogæske, men blev ikke indbundet. De løse læg blev fordelt i 4 i mørkegrønne kartonæsker med etikette, så de derved er nemmere at håndtere og løfte ud af æsken uden skade på læg. Æsken fik samme udtryk som de 3 bind og er derfor med skindryg, hjørner og håndstrøget overtrækspapir.

 

Den nye indbinding vil gøre det muligt af tage enkelte læg ud til f.eks. reparation og siden hæfte det på falsen igen.

 

Alle æsker er med titeltryk i guld.

 

 

Alle akter er til slut lagt i grå syrefri æsker. Originale bind er tørrenset og pakket i svensk arkivpapir og langt samlet i en grå syrefri æske.

Læs mere
om C. F. E. Hornemans ouverture til operaen Aladdin.

Flere af C. F. E. Hornemans manuskripter fra Aladdin kan ses online i Det Kongelige Biblioteks database REX her