Tegnenes bro

Udstilling

1. september 2017 - 14. oktober 2017 Kirkeby-broen
Foto fra udstillingen, hvor der er gratis adgang
Foto fra udstillingen, hvor der er gratis adgang
 

Gratis adgang: 

Mandag-Fredag 08-20
Lørdag 10-18
  Månedligt nyhedsbrev:
Kultur i Diamanten

 
Følg os:
Instagram

Hvad skildpadden gemmer
Tegnenes bro er en udstilling om tegn og tegnforståelse skabt til Det Kgl. Bibliotek. Den kan ses på Kirkebybroen i Den Sorte Diamant, hvor kunstneren Pernille Kløvedal Helweg inddrager Per Kirkebys loftsmaleri og bygningens arkitektur og lys i præsentationen af udstillingens værker. 

Tegnenes bro er en videreudvikling af Kløvedal Helwegs mangeårige arbejde med skildpadden som filosofisk, kosmologisk og kunstnerisk figur og hendes fascination af at aflæse dyrespor som tegn. Med afsæt i den semiotiske tradition for såkaldt indeksikalske tegn bliver skildpaddens spor betragtet som et nyt skriftsprog med rødder tilbage til den urgamle, før-sproglige tid.

 Den Gule Flod og Litteraturtemplet i Hanoi

Pernille Kløvedal Helweg fortæller om inspirationen til udstillingen: 

'Da jeg i sin tid arbejde med at frembringe kunstneriske ætsninger af skovskildpaddens forunderligt slingrende skriftspor, førte det mig til Cecilia Lindqvists bog Tecknens Rike. Her beskrives, hvordan man for 3.000 år siden ved Den Gule Flod i Kina brugte skildpaddeskjolde som orakel til at kontakte forfædrene. Man stak en gloende bronzepind ned i det flade skjold, hvorpå det slog revner. Revnerne opfattedes som åndernes svar, som præsterne fortolkede. Spørgsmål og svar blev ridset ind i skjoldets flade del med datidens skrifttegn, og derefter arkiverede man dem i en slags orakelskjolds-biblioteker. De tudsegamle skrifttegn på de tusindvis af skjolde kan læses den dag i dag. 

Denne historie og ikke mindst mit møde med 82 mægtige skulptur-skildpadder– de såkaldte bixi’er –  udhugget af sten i Litteraturtemplet i Hanoi blev inspiration til Tegnenes bro. Skulptur-skildpadderne bærer en stentavle, også kaldet stele, på ryggen. På disse steler er i alt 1.323 forskellige navne indhugget, nemlig navnene på de elitestuderende, der i perioden 1442-1779 opnåede en doktorgrad og dermed sikrede sig adgangsbilletten til en karriere ved kejserens hof. Som dekorative sokler for erindringsmønstre svarer bixi’ernes funktion på en måde til vikingetidens runesten.' 

I udstillingen, formet som et landskab af sorte lave podier med reference til Den Sorte Diamants farver og vinkler, ses grafiske værker og film. Her står også to u-udpakkede skulpturer, Bixi Tall fra Kina og Bixi Small fra Mongoliet.

Kloge ord fra kloge folk 

Dele af Tegnenes bro er tidligere blevet vist på udstillingen Skildpadde-arkivet på Faaborg Museum i 2014 og Rønnebæksholm i 2015, men på Kirkebybroen i år er arkivet udvidet med citater fra over 100 nulevende, fortrinsvis danske billedkunstnere og kulturpersoner. Disse citater med 'kloge ord fra kloge folk' er ridset ind i arkivets nuværende 600 tavler eller ’skjolde’.
Blandt bidragyderne er Suzanne Brøgger, Merete Pryds Helle, Maja Lee Langvad, Jørgen Leth, Silas Inoue og Torben Ulrich.    

Arkivet kan således vokse til komprimeret visdom, uanset tider, klasser og etnicitet. Derfor giver det god mening, at skildpadden bærer os alle på sit skjold og er med til at forme den kollektive erindring. Og så er der selvfølgelige en pointe i, at arkivets funktion kan opleves på Det Kgl. Bibliotek, Danmarks store nationale arkiv. 

Vartegn for udstillingen er figuren Den Kongelige Æglægger i neon, en parafrase over Irma-hønen ved Sortedams Sø. Hvem kom først hønen eller skildpadden?

Se Den Kongelige Æglægger på video her.

Udstillingen er støttet af Grosserer F.L. Foghts Fond, Knud Højgaards Fond og Københavns Billedkunstudvalg.