SE DET LIVE: Olafur Eliasson + Paul Holdengräber

En del af Arctic Imagination

onsdag 5. april 2017 kl. 20:00 Dronningesalen

Watch the event live here:

Watch on Facebook

KØB BILLET

Standard

150 kr.

Diamantklub

110 kr.

Studerende

90 kr. 

 

 

  Månedligt nyhedsbrev:
Kultur i Diamanten

 
Følg os:
Instagram

Temperaturen stiger og isen i Arktis forsvinder – kunsten kan gøre en forskel.
Den verdenskendte dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson giver sit bud i en samtale på scenen i Dronningesalen med den berømte interviewer og direktør Paul Holdengräber fra LIVE from the NYPL på New York Public Library. Dette er første arrangement i det internationale biblioteksprojekt Arctic Imagination.

Olafur Eliasson bryder rum og skala, når han forener elementer af natur og eksisterende arkitektur i sin spektakulære kunst. Og med klima som rekvisit kræver Eliassons afvigende rumkonstruktioner, at publikum sanser og orienterer sig på ny – og indirekte engagere sig i en større debat.

Efter sin uddannelse fra det Kongelige Danske Kunstakademi (1989-1995) tog Eliassons kunstneriske vision hurtigt form. Samme år han færdiguddannede sig, grundlagde han det Berlin-funderede kunstnerkollektiv Studio Olafur Eliasson, der i dag omfatter cirka halvfems håndværkere, specialiserede teknikere, arkitekter, arkivarer, administratorer, programmører, kunsthistorikere og kokke.

Dette er første arrangement i Danmark under overskriften Arctic Imagination - en kunstnerisk brainstorm om smeltende is og stigende temperaturer på tværs af Atlanten

På blot 100 år er Arktis og Nordpolen blevet forvandlet fra livsfarlige og gådefulde yderområder til egne, der har brug for vores beskyttelse og ansvarsfølelse. Seks store biblioteker i New York, København, Stockholm, Oslo og Nuuk går i 2017 med Arctic Imagination sammen om et enestående samarbejde på tværs af Atlanten, hvor en række højt profilerede kunstneriske og kreative stemmer vil bidrage til den globale brainstorm på området. Bibliotekernes omfattende arktiske arkiver og samlinger fungerer som klangbund for samtalerne.

Læs mere om projektet

 

Eliassons kunst er siden 1990'erne i stigende grad blevet politisk drevet. Lektor ved Kunst- og Kulturvidenskab Maria Fabricius Hansen udtaler til kulturmagasinet diamanten: "Eliasson var mere konventionel billedkunstner i begyndelsen og er blevet mere samfundsengageret. Og nu har jeg fornemmelse af, at hans traditionelle kunstneriske virksomhed kun er en anledning for ham til gøre noget, der betydet noget samfundsmæssigt i forhold til klima etc."

Klimaspørgsmålet som gennemgående tråd i Eliassons kunst er ikke til at forbigå. Blandt hans mest bemærkelsesværdige internationale udstillinger er The weather project (2003) i Tate Modern's Turbine Hall i London, Riverbed (2004) på Louisiana i Danmark og Verklighetsmaskiner (2015) på Moderna Museet i Stockholm.

Men Eliasson har også ladet sine omfattende projekter i det offentlige rum konfrontere publikum yderligere. Green River blev udført i forskellige byer mellem 1998 og 2001, og The New York City Waterfalls blev installeret på Manhattans og Brooklyns kystlinjer i løbet af sommeren 2008, mens Ice Watch bragte smeltende isbjerge fra Grønland til København i 2014 og til Paris i anledning af COP21-klimakonferencen i 2015.

Den internationale, kunstneriske brainstorm Arctic Imagination danner rammen om Olafur Eliassons besøg på Den Sorte Diamant. I samtale med Paul Holdengräber, der er kurator og interviewer for New York Public Library LIVE, vil Eliasson tale om sin kunstneriske vision og sine installationers debatskabende funktion i forhold til den smeltende is og de stigende temperaturer i Arktis.

Læs introduktion til Olafur Eliasson som debatskabende kunstner i Det Kgl. Biblioteks kulturmagasin diamanten.

Paul Holdengräber:
New York Public Library’s berømte litterære samtalescene på 5th Avenue, LIVE from the NYPL, er et event-koncept i særklasse.

Dets grundlægger og vært, Paul Holdengräber, har fået stjernestatus for sine legendariske interviews med folk som Patti Smith, Ricky Jay, Mike Tyson, Werner Herzog, Harry Belafonte, Jhumpa Lahiri, Keith Richards, Jay-Z, Anish Kapoor, Bill Clinton, Wes Anderson, Zadie Smith og Christopher Hitchenser. Og på adressen i det centrale Manhattan tager Holdengräber på vanlig vis sine gæster i kærligt, men insisterende forhør.
I det første Arctic Imagination-event i København er det Holdengräber, Det Kgl. Bibliotek har valgt til at interviewe Olafur Eliasson, og senere på året vil de to fortsætte samtalen på Holdengräbers egen scene i New York.

Arctic Imagination er et samarbejde mellem Det Kgl. Bibliotek, New York Public Library, Najsonalbiblioteket i Oslo, Kungliga Biblioteket i Stockholm, Stockholms Stadsbibliotekt, Landsbiblioteket i Nuuk og Det Danske Generalkonsulatet i New York