DiamantEnsemblet: Musicalens historie

Sange af Bent Fabricius-Bjerre, George Gershwin, Leonard Bernstein m.fl.

tirsdag 21. november 2017 kl. 20:00 Dronningesalen
Lars Mølsted, James Price og Bjørg Gamst er klar til at byde jer velkommen til en aften med masser af evergreens fra det store musicalrepertoire
Lars Mølsted, James Price og Bjørg Gamst er klar til at byde jer velkommen til en aften med masser af evergreens fra det store musicalrepertoire
Standard 210 kr.
Diamantklub 150 kr.
Studerende 100 kr.

KØB BILLET

  Månedligt nyhedsbrev:
Kultur i Diamanten


Følg os:
Instagram

James Price er vært på en rejse gennem otte årtiers evergreens! Den Sorte Diamants eget husorkester spiller centrale sange fra musicalens historie med de to musical-stjerner Lars Mølsted og Bjørg Gamst som solister.

Den amerikanske musical tog sit udgangspunkt i de europæiske operetter, men fandt hurtigt sin helt egen tone og stil.

Komponister og tekstforfattere som Kern, Hammerstein, Cole Porter, George og Ira Gerswin, Rodgers, Lerner og Loewe, Bernstein og Sondheim var alle med til at udvikle og forme musicalen, som endte med at blive en af de mest populære musikteaterformer overhovedet.

Med denne koncert vil vi – i korte træk – fortælle historien og trække lidt paralleller til den danske musikteaterscene. Koncerten byder naturligvis på masser af evergreens fra det store musicalrepertoire.

DiamantEnsemblet leverer det musikalske akkompagnement, og man kan opleve Bjørg Gamst og Lars Mølsted på sang. Gamst og Mølsted har vundet både Reumert-priser og anmelderroser for deres præstationer i hovedrollerne i musicalen Klokkerne fra Notre Dame - først på Fredericia Teater og senest på Det Kgl. Teater. De to sangere er en del af det faste ensemble på Fredericia Teater, der de seneste år har været med til at give teateret et internationalt ry i musicalbranchen. Aftenens konferencier er James Price.

Koncerten transmitteres direkte på DR P2 Musik.

Program
Sange fra musicalens historie af bl.a. Bent Fabricius-Bjerre, George Gershwin, Leonard Bernstein, Stephen Sondheim, Rodgers and Hart og Jerome Kern.

Medvirkende
Bjørg Gamst, sang
Lars Mølsted, sang
James Price, konferencier
DiamantEnsemblet

Bemærk at koncerten tidligere har været annonceret med sporan Lisbeth Kjærulff som solist.

Koncerten gentages i Musikhuset i Aarhus d. 17. marts 2018.

 

Koncertintroduktion kl. 19

Virkelighedens Von Trapp-familie – historien bag The Sound Of Music
 
Historien om den syngende nonne Maria, der ansættes som guvernante for syv børn, lærer dem at synge og smelter deres fars forstenede hjerte, udgør kernen i en al de mest kendte og elskede musicals gennem tiden. De færreste er dog klar over, at der er tale om en sand historie. At den blev fortalt i hele to tyske film, før den blev omdannet til musical. Og at der ovenikøbet er en meget tæt for forbindelse til Danmark, hvilket skal dog ikke afsløres her. Mød i stedet op kl. 19, hvor forskningsbibliotekar Henrik Smith-Sivertsen fortæller om alt dette og meget mere.

Sted: Blixen-Salen. Varighed: ca. 40 min. Gratis: for publikum med billet til aftenens koncert. Der er begrænset antal pladser, så kom i god tid! 

Sponsor: Siemens 

Tak til:

beckett_logo_sort

 

 

 

Oticon Fonden


Knud Højgaards Fond