DR VokalEnsemblet: Sange fra en ø

Henze, Ligeti og Nono

lørdag 29. april 2017 kl. 17:00 Dronningesalen
DR VokalEnsemblet

KØB BILLET

Standard 250 kr.
Diamantklub 190 kr.
Studerende 135 kr.

 

 
  Månedligt nyhedsbrev:
Kultur i Diamanten


Følg os:
Instagram


DR VokalEnsemblet og musikere fra DR SymfoniOrkestret opfører fire vigtige værker af tre moderne mestre.

To stærke værker af den tyske komponist Hans Werner Henze, italienske Luigi Nonos musikalske hyldest til tavsheden og ungarske György Ligetis virtuose og varierede korfantasier.

Tyske Hans Werner Henzes Lieder von einer Insel (’Sange fra en ø’) er skrevet til tekster af komponistens mangeårige ven, samarbejdspartner og politiske mentor, Ingeborg Bachmann. Hun bestyrkede Henzes pacifistiske, venstreorienterede synspunkter – synspunkter, som også finder kraftfuldt udtryk i værket Orpheus behind the wire, hvor musikeren fra den antikke Orfeus-myte omplantes til koncentrationslejrenes Holocaust.

Mellem de to Henze-værker kan vi opleve italienske Luigi Nonos Sarà dolce tacere, som udspringer af den idé, at tavshed – nogle gange – er den smukkeste reaktion på skønhed og glæde.

György Ligetis tre fantasier til tekster af den tyske romantiker Friedrich Hölderlin er skrevet, da digteren var mentalt ustabil og ofte usammenhængende. Musikken er med sine lynhurtige stemningsskift både chokerende, rasende og fuld af ømhed og patos. Ligeti selv beskrev sit værk som “dybt emotionelt, lydmalende og eksalteret”. De tre fantasier kræver den højeste grad af virtuositet af sangerne og står som et mesterværk i moderne kormusik.

 

Henze
Lieder von einer Insel

Ligeti
Drei Phantasien nach Friedrich Hölderlin

Luigi Nono
Sarà dolce tacere

Henze
Orpheus behind the Wire

Dirigent
Marcus Creed

DR VokalEnsemblet med musikere fra DR SymfoniOrkestret