Gertrude Stein og Ernest Hemingway

MENTOR - Produktive forførelser

torsdag 6. maj 2010 kl. 19:00 Dronningesalen

  

Hør online

Gik du glip af foredraget, eller vil du genopfriske nogle af de skarpe pointer? Her kan du høre foredraget som mp3:

 

Foredragsrækken handler om en række af kulturhistoriens dramatiske men dybt frugtbare mentor-protegé-forhold. Denne torsdag handlede det om historien om Gertrude Stein og Ernest Hemingway ved Tania Ørum, lektor ved Københavns Universitet.

Gertrude Stein (1874-1946) tilhører den store modernistiske generation af kunstnere som fx Joyce, Eliot, Musil, Proust, Matisse og Picasso. Gertrude Stein måtte dog vente temmelig længe på at blive anerkendt som en af de store skikkelser i det 20. århundredes kunst. Mens Picasso siden er blevet folkeeje, og hans dengang uforståelige billedsprog i dag forekommer alment tilgængeligt, er Gertrude Steins skrivemåde forblevet lige uvant og overraskende.

Kunstnere fra alle kunstarter har imidlertid altid læst Steins skrifter, og hun har haft en enorm indflydelse på senere generationer: fra Hemingway og 60’er-avantgardens billedkunstnere, forfattere og komponister til 1970’ernes amerikanske Language-digtere, teaterfolk som Robert Wilson og frem til helt nutidige kunstnere.

Ernest Hemingway (1899-1961) startede som krigskorrespondent og begyndte at skrive fiktion, da han fra 1924 slog sig ned i Paris, hvor han bl.a. mødte Gertrude Stein, som efter hans eget udsagn lærte ham prosarytme. Det var også hende, der opfandt betegnelsen ”the lost generation” om Hemingways generation af udvandrede amerikanere.

Den knappe stil, Hemingway er kendt for, er også inspireret af Stein, der netop opfordrede den unge skribent til at skære ned på anekdoter og overflødige ord. Hemingway fik Nobelprisen i 1954.

Trods forskelle i alder og korpus, var der efter alt at dømme en intens, erotisk ladet forbindelse mellem Gertrude Stein og Ernest Hemingway.

Gertrude Stein om Ernest Hemingway
I remember very well the impression I had of Hemingway that first afternoon. He was an extraordinarily good-looking young man, twenty-three years old [...] rather foreign-looking with passionately interested, rather than interesting eyes. He sat in front of Gertrude Stein and listened and looked.” (The Autobiography of Alice B. Toklas).

Ernest Hemingway om Gertrude Stein
Miss Stein was very big but not tall and was heavily built like a peasant woman. She had beautiful eyes and a strong German-Jewish face [...] and she reminded me of a northern Italian peasant woman with her clothes, her mobile face and her lovely, thick, alive immigrant hair which she wore put up in the same way she had probably worn it in college. [...] She talked all the time and at first it was all about people and places.” (A Moveable Feast).