Grænseløse Rum med den toneangivende filosof Bruno Latour

Inspirerende talks og skarp debat om arkitektur, rum og skillelinjer fra den sensuelle by til det digitale univers, sat i musikalsk ramme af Anti-Distortion

onsdag 29. maj 2019 kl. 16:00 - 01:00 DAC i BLOX, bibliotekshaven, Dronningesalen og Den Gamle Læsesal
Bruno Latour (foto: Manuel Braun)
Bruno Latour (foto: Manuel Braun)

KØB BILLET HER

   
Standard  200 kr.
Diamantklub  200 kr.
Studerende  200 kr.

OBS: Billetten er gyldig til hele dagen, men enkelte talks og musikevents har begrænset kapacitet efter først-til-mølle-princip. Se program nederst.

Definerer rummet, hvem vi er – eller definerer vi rummet? 

Henover en gylden akse mellem Det Kgl. Bibliotek og Dansk Arkitektur Center i BLOX præsenteres en række af Europas mest opsigtsvækkende tænkere og kunstnere inden for arkitektur, kunst, antropologi, sociologi, filosofi og musik under overskriften Grænseløse Rum. Med fem forskellige talks fordelt på Det Kgl. Bibliotek og Dansk Arkitektur Center vil dagens og aftenens program berøre emner som fremtidens urbane rum, adfærden i de digitale og immaterielle rum, klimatænkningen, der ændrer det politiske rum, samt gadefesten, der sætter sit aftryk i byens rum. 

Det globale rum
Den franske filosof og antropolog Bruno Latour er på scenen i samtale med den danske sociolog og ph.d.-stipendiat Nikolaj Schultz. Med udgangspunkt i sin seneste bog Ned på Jorden vil Latour tale med Schultz om forbindelserne mellem ulighed, globalisering og den omfattende miljøkrise. Siden udgivelsen af gennembrudsværket Vi Har Aldrig Været Moderne har Latour plæderet for idéen om, at naturen ikke er afkoblet fra menneskets sociale liv, og med sit seneste værk fremsætter han tesen om, at vi må gøre op med vanetænkningen og udvikle et nyt politisk kompas, hvis vi skal redde planeten - et kompas, hvor alle grænser er udvisket. Latour mener, at klassekampen i dag, i modsætning til d. 20. århundredes socialøkonomiske kamp, er geo-social. Det er de fattigste, der rammes hårdest af klimaforandringerne, og de gamle nationalstaters tankesæt er ikke rustet til at håndtere klimakrisen. 

Byrummet
I Dansk Arkitektur Center i BLOX vil gadefestens fodaftryk på byen og det lokale miljøs bæredygtighed blive debatteret. Og mere generelt: Grænserne for det offentlige, det private og det kommercielle rum. Distortions leder og stifter Thomas Fleurqin møder bl.a. Dan Stubbegaard, stifter af tegnestuen COBE, med Weekendavisens Søren K. Villemoes som ordstyrer. Man kan også opleve den franske arkitekt Jacques Ferrier fortælle om fremtidens by og sit projekt Den Sensuelle By. Ferrier sætter fokus på sameksistensen mellem personer og teknologier og den hermed forbundne mulighed for at skabe steder med sensoriske, intime og innovative oplevelser. 

Det digitale og seksuelle rum samt 13 gæs på månen
Den franske sociolog Pierre Mercklé kan opleves i samtale med den tyske forsker Sophie Wennerscheid. Mercklé anses som en Frankrigs største eksperter inden for sociologien i sociale netværk, digitale relationer mellem personer samt børn og unges kulturelle og sociale praksis igennem sociale medier. Wennerscheid er professor i skandinavisk litteratur og kultur og har med sin nyeste bog Sex Machina sat fokus på virtuelle verdener og seksuelle forhold mellem mennesker og maskiner. Sammen vil de tale om forbindelser og rum, der bliver skabt i den digitale verden.

 Agnes Meyer-Brandis med nogle af sine gæs. Foto: Pollinaria 

Den tyske kunstner Agnes Meyer-Brandis vil fortælle om sit kunstprojekt The Moon Goose Colony, hvori hun har trænet 13 gæs til at flyve til månen. Meyer-Brandis har selv kaldt sit værk for en poetisk tilgang til det ukendte og en undersøgelse af grænserne mellem virkelighed og fantasi.

Det musikalske rum
Det hele sker i en musikalsk ramme sat af Distortion Festival – der med sit særlige Anti-Distortion-koncept indtager Dansk Arkitektur Center i BLOX, den stemningsfulde Bibliotekshave og Det Kgl. Biblioteks højtidelige Gamle Læsesal. I Bibliotekshaven vil stemningen blive lagt af en af de mest opsigtsvækkende konstellationer for ny elektronisk musik i Paris – Dirty Sound System (DSS). Duoen har blandt andet lavet sound-design til Louis Vuitton, Dior og mange flere. I den gamle læsesal vil den fremadstormende pigeduo Oktober Lieber fra Paris fylde det gamle rum med elektronisk vildskab. Sidst men ikke mindst vil hele dagens finish finde sted under kyndig vejledning af en af de mest alsidige dj’s i Europa, Wolfram, som desuden har været musikleverandør for store modebrands som Gucci, Vivienne Westwood m.fl.

Café øieblikket i Den Sorte Diamant holder åbent til kl. 23. Suppekøkken frem til kl. 20.30, derefter salater, øl og vin.

PROGRAM: 

BLOX
16:00 – 18:00 – DJ på tagterrasse 

16:30 – 17.15 – Jacques Ferrier - Bemærk: Begrænset antal pladser

17.30 – 18:30 – Thomas Fleurquin om Distortion - Bemærk: Begrænset antal pladser 

Overgang
18:30 –19:00 - Overgang fra Dansk Arkitektur Center og BLOX til Det Kgl. Bibliotek. DJ på ladcykel kører fra BLOX til den gamle bibliotekshave. Musik med Dirty Sound System.

Illu musik Gismonti klaverOktober Lieber. Foto: Titouan Masseue

Det Kgl. Bibliotek
19:15 – 20:15 – Sophie Wennerscheid og Pierre Mercklé 

20:30 – 22:00 – Bruno Latour og Nikolaj Schultz 

22:15 – 23:00 – Agnes Meyer-Brandis 

21:30 – 01:00 – DJ på Kirkebybroen 

22:00 – 23:00 – Koncert i Den Gamle Læsesal med Oktober Lieber - Bemærk: Begrænset antal pladser. Billetter via Distortion

23:00 – 01:00 – Musikalsk finish

Grænseløse Rum er skabt i samarbejde mellem Institut Français, Goethe-Institut Dänemark, Dansk Arkitektur Center (DAC), Distortion og Det Kgl. Bibliotek.
DAC-LOGOLogo Goethe Institut

✉ Skriv dig op til at modtage Diamantens kulturnyhedsbreve her ✉