Når fotos går viralt og får voldsomme konsekvenser

En del af serien Fotografiske Fortællinger, som har fokus på fotoets ny, grænseoverskridende rolle i et globalt medieunivers med uoverskueligt mange aktører

torsdag 16. maj 2019 kl. 17:00 Blixen-salen
Sigrid Nygaards ikoniske 'spytte-foto'
Sigrid Nygaards ikoniske 'spytte-foto'

KØB BILLET HER

   
Standard   70 kr.
Diamantklub   50 kr.
Studerende   50 kr.

Informations abonnenter: 50 kr.


Få rabat på billetten som medlem af Diamantklubben - Læs mere og meld dig ind med det samme

Immigration, flygtningekrise, meme-kultur, racisme - kom til talk om det ikoniske fotografi af den spyttende mand.

I 2015 tog fotograf Sigrid Nygaard det ikoniske pressefoto af en mand, der spytter mod flygtninge på motorvejen. Billedet blev hurtigt reproduceret i medier verden over og fik sit eget liv på sociale medier. I denne samtale deltager Sigrid Nygaard sammen med professor Thomas Olesen, og forskningsbibliotekar Mette Kia Krabbe Meyer, der begge har undersøgt billedets betydning og efterliv. Journalist Jesper Dein fra Kulturen på P1 er moderator.

Sammen diskuterer de udviklingen i pressefotografiet og spredningen af fotografier i et hybridt mediesamfund. Der sættes fokus på fotografiets rolle i et demokratisk samfund og på etiske spørgsmål i forbindelse med publikation af fotografier i pressen og på fotografiets status som bevis eller vidne. Samtalen vil desuden dreje sig om, hvordan fotografiet nærer forskellige følelser, og hvordan de særligt i meme-kulturen bliver dyrket i et til tider absurd univers. Publikum inviteres til at tage del i diskussionen.

Sigrid Nygaard. Fotograf på dagbladet Information. Tog i 2015 det berømte billede af manden, der spyttede ned på flygtninge, der gik under en motorvejsbro ved Rødby. Fotografiet blev senere reproduceret i danske og internationale medier, og det blev delt flittigt på sociale medier. Sigrid Nygaard fortæller om dengang, hun tog billedet og om dets videre historie. Hun kommer ind på, hvorfor hun mener, det er vigtigt at tage den slags billeder, og hvordan hun oplevede den store opmærksomhed billedet fik.

Thomas Olesen. Professor i Statskundskab på Aarhus Universitet. Har undersøgt mediedækningen af den såkaldte flygtningekrise i 2015. Thomas Olesen fortæller om den betydning billedet af manden, der spyttede, fik og sammenligner med andre fotografier fra dækningen. Han kommer ind på, hvordan fotografier bliver del af en bredere diskussion om immigration etc. på de sociale medier, hvor de deles og kommenteres ivrigt.

Mette Kia Krabbe Meyer. Seniorforsker på Det Kgl. Bibliotek. Har undersøgt, hvordan fotografiet – samtidig med, at det bliver en del af pressens dokumentation af racisme i Danmark og giver anledning til et sagsanlæg – bliver del af en humoristisk meme-kultur. Hun viser eksempler på, hvordan klassiske greb fra humoren og det groteske tages i brug, når fotografiet genskabes og deles på Instagram, Twitter etc.

Læs mere og tilmeld dig på: https://butik.information.dk/products/fotografiske-fortaellinger-kystland-1

Billetten giver gratis adgang til udstillingen Årets Pressefoto i forbindelse med arrangementet - skabt i samarbejde mellem Information, Canon og Det Kgl. Bibliotek.