Lav dit eget kunstværk med elefanter

lørdag 3. november 2018 kl. 11:00 I DEN STORE THOMAS WINDING UDSTILLING

Kom til kreativ workshop i Den Store Thomas Winding udstilling. Den 1. lørdag i måneden arbejder vi med figurer fra Thomas Windings forunderlige univers, og du kan komme og være med! Så tag dine søskende, venner og voksne med, når vi fra september til januar laver vores egne værker inspireret af Windings historier.

Denne gang ser vi nærmere på Thomas Windings mange elefanter. Vidste du, at Thomas Winding var helt vild med elefanter og malede og skrev bøger om dem? I udstillingen kan du se store malerier af hans elefanter, og til workshoppen kan du lave dit eget kunstværk med elefanter. Sammen med kunstner Ann Louise Andersen hjælper vi dig med at lave en flot collage, hvor du selv former og skaber dit elefant-billede.

Workshoppen er et drop in-arrangement, der løber over fire timer. Så kom bare, når det passer dig og dine voksne. Det tager ca. 30 minutter at deltage. Før eller efter workshoppen kan du gå på opdagelse i udstillingen, hvor du må klatre, røre og udforske.

Det er gratis for børn. Voksne har adgang med billet til udstillingen. Billetter købes ved indgangen.