Blinde vinkler. Billeder af kolonien Dansk Vestindien

Udstilling i Den Sorte Diamant

19. maj 2017 - 3. februar 2018 Rotunden
Tidligt foto (daguerreotypi) af den danske pige Louisa Bauditz og hendes amme Charlotte Hodge, ca. 1847.
Tidligt foto (daguerreotypi) af den danske pige Louisa Bauditz og hendes amme Charlotte Hodge, ca. 1847.

Billetter sælges i
Diamantinformationen 

Standard 50,-
Stud./elever 30,-
Cph Card 30,-
Børn u. 12 år gratis
Diamantklub gratis
ekskl. gebyr
  Månedligt nyhedsbrev:
Kultur i Diamanten

 
Følg os:
Instagram


Man-fre 10-19 Lør 10-18

I 100-året for salget af Dansk Vestindien viser Det Kgl. Bibliotek en stor udstilling om øernes visuelle kulturhistorie. Udstillingen sætter fokus på billeder og kort i danske arkiver og samlinger. Og spørger hvad billederne fra øerne egentlig viser – og hvad man ikke kan se.

De tre caribiske øer St. Thomas, St. Croix og St. Jan var danske kolonier i mere end 250 år, og Det Kgl. Biblioteks samlinger er ligesom andre danske arkiver fulde af genstande fra denne del af Danmark og øernes fælles historie.

Udstillingen fokuserer på det visuelle materiale, som findes i biblioteket: landkort, postkort, fotografier, aviser m. m. De mange afbildninger kan måske synes at give et direkte vindue til Danmarks koloniale fortid, men ingen afbildning er neutral, og for det meste er billederne skabt af og for magthaverne. For eksempel var kortlægning af øerne ikke kun neutral videnskabelig registrering, men også første skridt mod at kunne udstykke og udnytte jorden kommercielt. Og de mange smukke illustrationer af idyllisk plantageliv viser ikke de slavegjorte afrikanere, hvis frihed og helbred plantageejerne havde ofret i processen med at fjerne den vilde natur og dyrke jorden.

billedetekst som l��ses af sk��rml��ser Kaffebod på St. Croix ca. år 1900

Udstillingen viser et udvalg af motiver fra de første stik af Columbus, der møder Vestindiens "ædle vilde" i 1400-tallet, over danske familiers fotoalbum fra omkring år 1900 samt avisernes nøgterne efterlysninger af bortløbne slavegjorte og  frem til nutidens lokkende reklamer for rejser til øernes hvide sandstrande. Det historiske materiale udstilles sammen med værker af billedkunstnerne La Vaughn Belle, Jeannette Ehlers og Nanna Debois Buhl, der alle arbejder med fremstillingen af Danmarks koloniale fortid. Og undervejs i udstillingen vil en række forskellige menneskers nutidige reaktioner på billederne dukke op i et parallelt lydspor.

Udstillingen er en del af Det Kgl. Biblioteks samlede markering af 100-året for salget, som også indbefatter digitaliseringer, workshops, foredrag og samtaler, konferencer og en koncert. Læs mere om digitaliseringen på www.kb.dk/dvi.

Artikel: Roligt blik, urolig historie 
Læs seniorforsker Mette Kia Krabbe Meyers introduktion til udstillingen i Det Kgl. Biblioteks kulturmagasin diamanten.

Jeanette Ehlers Den dansk-caribiske kunstner Jeannette Ehlers (f. 1973) bruger sin egen krop til at debattere Danmarks fortid som kolonimagt. I det voldsomme video- og performanceværk 'Whip It Good' pisker hun et hvidt lærred og efterlader striber af kul som ar.

Andre aktiviteter

Brugerinddragende aktiviteter
En række aktiviteter giver brugerne adgang til at arbejde med bibliotekets materialer for at skabe deres egne fortolkninger af historien.

Representing History Through Data – A Datasprint Series
Forskere og studerende arbejder sammen om at analysere kort, billeder, folketællinger, toldopgørelser m.m. og visualisere data digitalt - se mere her.

Ufortalte historier
I foråret 2017 gennemføres en række workshops under ledelse af kunsthistoriker Temi Odumosu fra Living Archives, hvor en række deltagere taler sammen om billederne i udstillingen Blinde vinkler. Samtalerne optages og lydbidder herfra udgør de fem lydinterventioner What Lies Unspoken, der kan høres i udstillingen og online. Workshoprækken er et samarbejde mellem Det Kgl. Bibliotek, Statens Museum for Kunst og Living Archives. Projektet har modtaget støtte fra Nordea-fonden og er en del af Historier om Danmark.

MIXOSCOPE
Space & Time har udvilket et remix-værktøj, der giver mulighed for at lave egne collager af fotograf Peter Elfelts stereooptagelser fra øerne. Prøv MIXOSCOPE her

Foredrag, debat og koncert i efteråret
Debatter og International Forfatterscene-arrangementer med fokus på kolonihistoriens betydning i dag afholdes i Den Sorte Diamant. Arrangementsrækken har journalist Adam Holm som moderator.  I efteråret uropføres også et nykomponeret værk med afsæt i historien om Dansk Vestindien.

Undervisning
Skoleklasser har mulighed for at få en undervisningsomvisning, at deltage i en workshop eller besøge på egen hånd (kræver forhåndsbookning. 

Videnskabelig konference
I samarbejde med Københavns Universitet afholdes den internationale forskningskonference ”Ufærdige historier: kolonialisme, race og repræsentation” (Efterår 2017).