Berlinmuren, koncert med rock, pop og DDR-musik

Torben Steno præsenterer levende musik og historier fra begge sider af Muren, fra David Bowie, Kraftwerk og Kate Bush til østtyske arbejdersange og hymner

fredag 13. september 2019 kl. 20:00 Dronningesalen
Nina Hagen, Xenia-Lach-Nielsen, Torben Steno, Michael Møller og David Bowie: Musik i skyggen af Berlinmuren
Nina Hagen, Xenia-Lach-Nielsen, Torben Steno, Michael Møller og David Bowie: Musik i skyggen af Berlinmuren

KØB BILLET

   
Standard 190 kr.
Diamantklub 140 kr.
Studerende   90 kr.


Få rabat på billetten som medlem af Diamantklubben - Læs mere og meld dig ind med det samme

Hvordan lød musikken i årtiet op til Murens fald i Berlin, hvor den antifascistiske beskyttelsesvold, som Muren blev kaldt i DDR, løb igennem Berlin og delte byen i to?

Journalist og musiker Torben Steno er aftenens vært, der med anekdoter og fakta guider publikum igennem programmet. Den levende musik leveres af Emil de Waals husorkester, som sammen med sangerne Xenia Lach-Nielsen og Michael Møller har fundet sange, der giver et godt billede af det musikalske lydspor i skyggen af Berlinmuren.

Aftenens udvalg af sange er inspireret af og overvejende hentet fra den ugentlige radioudsendelse Schlager der Woche, der sendtes fra radiostationen RIAS i Vestberlin. Hertil kommer enkelte sange fra Østtyskland, som f.eks. DDR’s nationalhymne og sangen Wenn Leute unser Land verlassen, så publikum kan følge med – på begge sider af Muren. 

Udsendelserne fra RIAS indeholdt hovedsageligt vestlig populær musik, og man leverede samtidig en vejledning, så ’’die Ossies’’ kunne optage musikken på deres kassettebånd.

Denne aftens program i Diamanten tæller bl.a. David Bowies This is not America, Kate Bushs Babuska, Nina Hagens Zarah (Ich weiß, es wird einmal ein Wunder geschehen), Nena & Kim Wildes Irgendwie, Irgenwo, Irgendwann og Kraftwerk samt meget mere.

Koncerten er en del af Golden Days-festivalen.

Hør Nina Hagen med sangen Zarah som Xenia Lach-Nielsen synger til aftenens komcert:

✉ Skriv dig op til at modtage Diamantens kulturnyhedsbreve her ✉