Søg efter bestemt avistitel og dato i Mediestream
Når du søger aviser i Mediestream, kan du afgrænse din søgning på avisens titel, og eventuelt også på udgivelsesdato.
Søg efter bestemt avistitel og evt. dato
Vælg indgangen Aviser (1) og klik på ’Se liste over digitaliserede aviser’ (2).
Find den avis, du er interesseret i, og klik på titlen (3).
Nogle aviser har gennem tiden haft flere forskellige titler. Har du for eksempel valgt Aarhuus Stifts‐Tidende, vil du i næste skærmbillede kunne se avisens øvrige titler og de perioder, de dækker.
Når du har valgt den relevante avistitel og periode, kan du nederst på siden se, hvilke årgange der er digitaliseret. Klik på det ønskede årstal og vælg den dato, du ønsker at se. Grønne markeringer betyder, at der er digitale aviser i Mediestream, mens de grå betyder, at der ikke er digitale aviser i Mediestream. Klik på et årstal:
Klik på en dato:
Når du klikker på en dato, får du vist alle udgaver af den valgte avis fra denne dato. Klik på den avis, du ønsker at læse.