Biblioteksservice og Partnerskaber
Vi leverer biblioteksservice til en lang række lokale og nationale samarbejdspartnere.
Vi samarbejder med flere uddannelses- og forskningsinstitutioner om at drive og udvikle uddannelses- og universitetsbiblioteker. Det drejer sig om partnerskabet om Københavns Universitetsbibliotek og Roskilde Universitetsbibliotek samt Det Kgl. Biblioteks service til IT-Universitetet i København og service til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Vi har også ansvaret for en række nationale services, herunder Det Kgl. Biblioteks Nota-service, Kønsforskningsservice, Kulturministeriets PURE-konsortium og Spørg biblioteket.
Vi står for strategisk udvikling og driftsansvaret af bibliotekssystemet, der også benyttes af universiteter, professionshøjskoler og andre offentlige institutioner.
Vi har desuden ansvaret for forvaltning og forhandling af digital adgang til biblioteksmaterialer til størstedelen af landets kultur-, uddannelses- og forskningsinstitutioner. Det sker konkret igennem vores licensservice og dokumentservice.
Det er et strategisk mål for os at bidrage til den internationale biblioteksudvikling, fungere som biblioteksstrategisk partner og overordnet bindeled mellem aktører i Danmark samt understøtte nationale indsatser om øget og åben adgang.
På tværs af områdets mange services arbejder vi med følgende tværgående kerneområder:
- Informationsforsyning
- Digital dannelse og undervisning
- Forskerservice
- Brugerbetjening
Kira Stine Hansen, Vicedirektør for Biblioteksservice og Partnerskaber

Foto: Thomas Søndergaard