Nyt i samlingerne

Susanne Ussings arkiv

Kunstbiblioteket på Det Kgl. Bibliotek har modtaget arkivet efter billedkunstneren og arkitekten Susanne Ussing (1940-1998). Arkivet indeholder bl.a. tegninger, fotografier, korrespondancer og dagbøger og giver et unikt indblik i Ussings liv og værk – to dele som hang uløseligt sammen for hende. Susanne Ussing var uddannet keramiker fra Kunsthåndværkerskolen og arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i København og bevægede sig kunstnerisk i et rum mellem kunst og arkitektur. Med en åben, eksperimenterende, sansende og beskuerinddragende tilgang til den kunst og arkitektur, hun skabte, var hun forud for sin tid. Der skulle være plads til forandring, leg og interaktion for på den måde at skabe rum: installationer, skulpturelle objekter og arkitektur, der kunne genere grundlag for en friere måde at tænke, leve og være på.

Mange af Ussings projekter var midlertidige installationer, som skulle opleves i nuet, og som derefter forsvandt. Det var meningen med at arbejde med kunst og arkitektur som sanselig oplevelse og proces. Ussings arkiv dokumenterer bl.a. denne del og meget mere af hendes kunstneriske virke. Når arkivet er ordnet, vil det være muligt at bestille det til gennemsyn på Kgl. Biblioteks Studiesal i Søborg. 

Pia Rönickes digitale video Word for Forest 

Videoværket fra 2018 er en filmisk rejse fra Botanisk Have i København til Santiago Comaltepec. I 1842 samlede botanikeren Frederik Liebeman frø i Oaxaca bjergene i Mexico og tog dem med tilbage til Botanisk Have, hvor nogle af planterne i dag vokser. Filmen viser planternes originale habitat i regnskoven i æstetisk elegante billeder, der på meditativ vis fortæller om, hvordan regnskoven passes af et fællesskab blandt indbyggerne i Santiago Comaltepec. I filmen fremhæves skovens lyde og rytmer. De bærende tematikker i filmen omkring kolonialisme, naturudnyttelse og naturbeskyttelse er allerede til stede i Den Nationale Fotosamling, men filmen føjer et nyt perspektiv til ved at lade frø, planter og skov fylde. Værket bliver vist i kommende samlingsudstilling Verden omkring os, der åbner i Den Sorte Diamant i november 2025. 

Ivan Malinowskis efterladte papirer

Blandt årets talrige indlemmelser i Håndskriftsamlingen kan man fremhæve efterladte papirer efter forfatteren Ivan Malinowski (1926-1989). Malinowski var en anerkendt modernistisk lyriker med hovedværker som bl.a. digtsamlingerne ”Galgenfrist (1958) og ”Romerske bassiner” (1963). Hans yderst formbevidste digtning og hans politiske orientering har fundet genklang i nyere tid, hvilket bevidnes af den unge forfatter Jonas Eikas (f. 1991) udvalg af Malinowski-digte i Er døden ikke politisk?, der udkom i 2023. 

Det indlemmede materiale har indtil nu været i familieeje, og det har for en dels vedkommende været anvendt som kildemateriale i datteren Ninas biografi om sin far, Briste og bære (2021). Materialet spænder over mange genrer og materialetyper: breve, manuskripter til trykte og utrykte tekster, stilehæfter, fotografier, nogle dagbøger og notesbøger samt en række scrapbøger, der dokumenterer forfatterens aktive arbejdsliv fra 1946 til 1989 m.m. Indlemmelsen består også af nogle dokumenter i ”personalia”-kategorien: årskort til Århus Universitet (Malinowski studerede på et tidspunkt slavisk filologi), hans pas og en våbentilladelse. Indlemmelsen er et væsentligt supplement til Malinowskis hovedarkiv (38 æsker), der består af materiale indgået i biblioteket i perioden 1954-1991. 
Når materialet er ordnet, vil det være muligt at bestille det til gennemsyn på Det Kgl. Biblioteks Forskningslæsesal i Den Sorte Diamant.

Operaer af Paul von Klenau

Musiksamlingen har i 2024 haft mulighed for at købe ikke mindre end to hele operapartiturer af den danske komponist Paul von Klenau (1883-1946), det ene køb støttet af prosektor, dr. med. August Chr. Jurisch og hustru Mathilde Povline f. Nielsens Legat. Begge partiturer er på over 1000 sider og omfatter flere bind samt librettoen og materiale angående iscenesættelsen. 

Paul von Klenau havde først og fremmest en karriere som komponist og dirigent i Tyskland og Østrig. I Danmark var han lidt af en outsider, der både på grund af sin tyske tilknytning og sit tonesprog og æstetiske tanker ikke passede ind i dansk musik i samtiden. Klenau var ved sin død i 1946 og i årene efter således en glemt komponist, men han er blevet spillet stadigt hyppigere siden omkring 2000. Samtidig er der også udkommet flere bøger, som giver et mere nuanceret billede af Klenau og hans musik. I 1971 og 2006 erhvervede Det Kgl. Bibliotek i øvrigt store samlinger af komponistens nodemanuskripter.

I årene 1913 til 1940 skrev Klenau ikke mindre end syv operaer. Det ene af de nyerhvervede manuskripter er til et af hans kendteste værker, den meget dramatiske opera Michael Kohlhaas, der blev uropført i Stuttgart i 1933. Værket kombinerer nyere kompositionsformer som tolvtonemusik med mere folkelige sange, danse og koraler i en tid, hvor især det første ikke var velset af de tyske magthavere. Operaen blev taget op igen af Den Jyske Opera i 2019, der høstede stor anerkendelse for opførelsen.

Det andet partitur er til Rembrandt von Rijn, der havde dobbeltpremiere i januar 1937 i Berlin og Stuttgart. Den fortsatte Klenaus kompositoriske linje og har en dramatisk handling, der har fået kendere til at betegne operaerne som nærmest filmisk inspireret.

Det Danske Teater – landsdækkende scenekunst for folket

Det Danske Teater, der var et landsdækkende turnéteater, og i dag en del af Folketeatret, har overdraget sit billedarkiv til Det Kgl. Bibliotek. Teatret lavede udelukkende turnéforestillinger som en folkelig pendant til Det Kgl. Teaters turnéaktiviteter. Mange steder var Det Danske Teater det eneste teater, som en egn blev præsenteret for (indtil oprettelsen af egnsteatre). Med indlemmelsen af samlingen bliver det nu muligt at få en visuelt indblik i, hvordan det teater, der blev præsenteret for publikum i det ganske land, tog sig ud. Samlingen dækker perioden 1963 til 2007.

Visuelt supplerer samlingen Det Kgl. Biblioteks omfattende samling af teaterfotografier, der rummer fotografarkiver med billeder fra de københavnske scener, såsom den netop fuldt digitaliserede samling af Holger Damgaards teaterbilleder i perioden 1909-1940, eller fotografarkiver som Klaus Lindewalds (1935-1986) omfattende samling af billeder, der både skildrer arbejdet forud for forestillingerne og det endelige resultat på scenen (Bl.a. Det Nye Teater, Folketeatret og Gladsaxe teater). Dertil understøtter Det Danske Teaters arkiv bl.a. også fotografisamlingerne fra H.J. Mydtskov (1887–1973), Jørgen Mydtskov (1931–2011) og Rigmor Mydtskov (1925–2010), ved at komme endnu længere rundt i landet med billeder af dansk teater i de perioder, hvor de har taget deres fotografier.

Det Danske Teaters arkiv supplerer desuden arkivmaterialer fra Andelsteatrets arkiv (1948-63), der blev en del af Det Danske Teater i 1963, samt paraplyorganisationens Danmarks Teaterforeningers arkiv (1967-2012). Sidstnævnte fortæller noget om hvem, der har set forestillingerne, hvor Det Danske Teaters arkiv fortæller hvordan det, der blev set på scenen, så ud. Samlingen er unik, fordi teatret ikke har været bundet til en bestemt lokation, men har været for hele Danmark.

Når arkivet er ordnet, vil det være muligt at bestille det til gennemsyn på Det Kgl. Biblioteks Forskningslæsesal i Den Sorte Diamant.

Bogbind af Hans Meyer

Det Kgl. Bibliotek har beriget sin samling med 26 unikke bogbind fra den anerkendte bogbinder Hans Meyer (f. 1937), hvis karriere strækker sig fra 1952 og ind i det 21. århundrede. Hans Meyer begyndte som lærling hos Holger Andersen, hvis virksomhed lå i Danmarks Tekniske Bibliotek på Øster Vold. I 1969 gik Hans Meyer i kompagniskab med Holger Andersen, og efter Holger Andersens død i 1972 overtog han firmaet. Værkstedet indbandt tidsskrifter, lærebøger og rapporter for Danmarks Tekniske Bibliotek (i dag DTU Bibliotek). Bogbindervirksomheden flyttede med, da biblioteket sammen med Danmarks Tekniske Højskole (nu DTU) flyttede til Lundtoftesletten ved Lyngby.

Hans Meyer blev i 1956 medlem af NB-klubben, der var blevet stiftet i 1953 på initiativ af Gustav Strand. Klubben blev kaldt Notabene-Klubben, men de to bogstaver kan også læses som ”Nye Bogbindere”. Formålet var at fremme det håndindbundne bind i alle dets former. Nogle af de nyerhvervede bøger prydes derfor af NB-klubbens bomærke sammen med Hans Meyers navnestempel, hvor hans navn står i versaler.

Blandt de nyerhvervede bøger finder vi en række markante værker, herunder Leo Swanes "Ved mit vinduesspejl" fra 1955, der prydes af skindkapitæler og et smukt overtrækspapir designet af Axel Encke. Kompositionen skyldes Karen Strand, og forgyldningen er udført af Ole Olsen. Bindet er resultatet af en konkurrence mellem NB-klubben, Sandgrenklubben og Bogringen, for hvilken et medfølgende brev udstikker retningslinjer under overskriften: ”Rubowbind med Axel Encke-papir til overtræk”. Bogen var udstillet i udstillingen ”Den håndindbundne bog”, der blev afholdt i 1984 på Gammel Holtegaard.

Blandt bøgerne er der også de to, der indbragte Hans Meyer Det Tekniske Selskabs Skolers sølvmedalje i 1965: Palle Lauring: "Bøgernes Liv" (1951) i et papirbind med skindkapitæl og sort topsnit, og Kai Flor: "Kvinden i dansk kunst" (1942) i et helbind i skind i kassette med håndlavet forsatspapir. Et særligt højdepunkt er Meyers indbinding af Shakespeares "Troilus & Cressida" (Brøndums Forlag, 1968) i et helbind med skindpålægning, som vandt den prestigefyldte Prix Paul Bonet i Ascona i 1971, og som Meyer ved sit 40-års jubilæum i 1992 omtalte som en af sine kæreste bøger. Udover disse skønne bogbind rummer samlingen også et unikt samlingsbind, der samler danske og internationale småtryk og særtryk om bogbind fra årene 1964-71.