Faksimileudgave af kilderne til Carl Nielsens blæserkvintet op. 43 (CNW 70)

Carl Nielsens hyppigt spillede blæserkvintet har ofte voldt musikere problemer, fordi overleveringen af nodematerialet fra Carl Nielsens hånd udviser en række uoverensstemmelser, som er blevet gengivet forskelligt i en række trykte udgaver siden førsteudgaven fra 1923.

Selv om den filologiske udgave af værket i Carl Nielsen Udgaven i 2003 præsenterer værket i en gennemrevideret form, har det været et ønske fra mange musikere at få et nærmere indblik i værkets tilblivelse således som den afspejler sig i det brogede kildemateriale. Faksimileudgaven gengiver samtlige musikalske kilder til kvintetten, ledsaget af udgiverens indledning til værkets tilblivelse og de forskellige kilders betydning og placering i overleveringen.


Quintet for Flute, Oboe, Clarinet, French Horn and Bassoon, Opus 43 (CNW 70). Facsimile Edition

Selected Sources for Carl Nielsen’s Works, Vol. 2

Redigeret af Niels Krabbe
Udgivet af DCM 2016

bog

Paperback, xxii + 216 sider.
30 x 23,5 cm.
Pris: 450 kr. inkl. moms.
Køb

pdf PDF-fil (141 MB; kræver Adobe Reader).
238 sider.
Pris: gratis.
Download