Forfatteren Thorkild Hansens arkiv til Det Kongelige Bibliotek

Forfatteren Thorkild Hansen efterlod sig ved sin død i 1989 et omfattende privatarkiv, der de efterfølgende mange år befandt sig i familiens huse i Sydfrankrig og på Samsø, og som blev forvaltet af Thorkild Hansens anden kone, Gitte Jæger (1938-2012), der i samarbejde med litte-raturhistorikeren Lars Peter Rømhild (f. 1934) udgav dele af papirerne. Med støtte fra Augu-stinus Fonden har Det Kongelige Bibliotek nu erhvervet dette arkiv, der af arvingerne blev udbudt til salg hos Vangsgaards Antikvariat efter Gitte Jægers død i 2012.
Det store og betydningsfulde arkiv dokumenterer og nuancerer alle sider af Thorkild Hansens litterære produktion, fra den spæde start efter 2. verdenskrig til arbejdet som journalist og forfatter indtil hans død.
Her er udkast og manuskripter, hvor man bl.a. kan følge tilblivelsen af hovedværker som Det lykkelige Arabien (1962), Jens Munk (1965) og Slavernes kyst (1967), men der er også kladder og manuskripter til påbegyndte, men ikke fuldt afsluttede værker, herunder en planlagt bog om komponisterne Richard Wagner og Giuseppe Verdi.
Ikke mindst kaster arkivet nyt lys over personen Thorkild Hansen og den måde, hvorpå han benyttede private erfaringer i sit forfatterskab. Han planlagde i midten af 1970’erne at udgive sine dagbøger, men nåede kun at færdiggøre udgivelsen af dagbøgerne fra de unge år i Køben-havn og Paris, der – i stærkt redigeret form – udkom under titlerne De søde piger (1974) og Atelier i Paris I-II (posthumt 1990). Rygtet om at han efterfølgende destruerede de originale dagbøger fra denne periode afkræftes af arkivet, idet samtlige 57 dagbøger og andre private optegnelser er bevaret i en udbrudt række fra årene 1944 til 1989.
Også den meget store brevsamling bidrager til belysning af Thorkild Hansens personlighed og forfatterskab. Her findes bl.a. den omfangsrige og meget interessante korrespondance med forfatterkollegaen Peter Seeberg (1925-1999), som han indledte et livslangt venskab med i 1946. Ligeledes kan nævnes korrespondancen med den franske baron Jean Seillière, der understøttede Thorkild Hansen i ungdomsårene i Paris, og som dokumenterer det vedvarende venskab. Og ud over de mange breve til Thorkild Hansen indeholder arkivet som noget ret usædvanligt gennemslag af de flere tusinde breve, som Thorkild Hansen skrev til andre fra Paris i 1947 og fremefter, og som han i vidt omfang lod sirligt indbinde.
Til arkivet hører også en meget stor samling af originale fotografier, hvoraf mange er taget af Thorkild Hansen selv, der var en ivrig og dygtig fotograf.
Thorkild Hansen var efter udgivelsen af Det lykkelige Arabien i 1962 og de efterfølgende bøger en af de mest læste danske forfattere. Hans bøger kom i store oplag og blev oversat til mange sprog. Ikke desto mindre var han på sin vis både bagud og forud for sin tid. Den særlige form for fiktiv dokumentarisme, som tog udgangspunkt i historiske begivenheder og personligheder, var ikke i tråd med den modernistiske litteratur, som hos en række toneangivende danske
kritikere og forfattere nød fremme på dette tidspunkt. Og selv om han både modtog De Gyldne Laurbær og Nordisk Råds Litteraturpris følte han sig underkendt af det, han selv opfattede som en sammenspist klike med udgangspunkt i Det Danske Akademi.
Til gengæld kan vi se i dag, at den form for litterær dokumentarisme, som Thorkild Hansen skrev fra midten af 1960’erne, har fået mange efterfølgere, og at genren er værdsat af både læsere og kritikere. Og hans redigerede dagbøger kan i dag betragtes som en forløber for genren ’autofiktion’, et begreb, der først senere er udviklet for at beskrive den kunstneriske bearbejdning og fremlæggelse af stærke personlige oplevelser, som man ser i bøger af f.eks. Suzanne Brøgger, Erling Jepsen, Kim Leine og nordmanden Karl Ove Knausgård.
Arkivet er ordnet og registeret og kan benyttes på Det Kongelige Biblioteks håndskriftlæsesal, men breve og dagbøger er klausulerede i en årrække og kan kun benyttes efter forudgående skriftlig tilladelse.
For yderligere oplysninger kontakt forskningsbibliotekar Bruno Svindborg: 9132 4415, bs@kb.dk