Olafur Eliasson, kunsten og klimaet

 

Olafur Eliasson har med sin storstilede installationskunst været med til at forandre tidens kunstbegreb. Formålet er at få publikum til at engagere sig både direkte i værket og i samfundsdebatten – bl.a. om klimaforandringerne

Den internationale, kunstneriske brainstorm Arctic Imagination danner rammen om Eliassons besøg i Den Sorte Diamant, hvor han er i samtale med Paul Holdengräber, kurator og interviewer for New York Public Librarys succesrige LIVE from the NYPL. Eliasson vil tale om sin kunstneriske vision og sine installationers debatskabende funktion i forhold til den smeltende is og de stigende temperaturer i Arktis
Efter sin uddannelse fra det Kongelige Danske Kunstakademi tog Eliassons kunstneriske vision hurtigt form, og hans værker er siden 1990'erne i stigende grad blevet politisk drevet. Lektor ved Kunst- og Kulturvidenskab Maria Fabricius Hansen udtaler til Det Kgl. Biblioteks kulturmagasin diamanten: "Eliasson var mere konventionel billedkunstner i begyndelsen og er blevet mere samfundsengageret. Og nu har jeg fornemmelse af, at hans traditionelle kunstneriske virksomhed kun er en anledning for ham til gøre noget, der betydet noget samfundsmæssigt i forhold til klima etc."
Den internationale, kunstneriske brainstorm Arctic Imagination danner rammen om Eliassons besøg i Den Sorte Diamant, hvor han er i samtale med Paul Holdengräber, kurator og interviewer for New York Public Librarys succesrige LIVE from the NYPL. Eliasson vil tale om sin kunstneriske vision og sine installationers debatskabende funktion i forhold til den smeltende is og de stigende temperaturer i Arktis.

Klimaspørgsmålet er ikke til at overse i Eliassons kunst. Blandt hans mest bemærkelsesværdige internationale udstillinger er The weather project (2003) i Tate Modern's Turbine Hall i London, Riverbed (2004) på Louisiana i Danmark og Verklighetsmaskiner (2015) på Moderna Museet i Stockholm.

Men Eliasson har også ladet sine omfattende projekter i det offentlige rum konfrontere publikum yderligere. Green River blev udført i forskellige byer mellem 1998 og 2001, og The New York City Waterfalls blev installeret på Manhattans og Brooklyns kystlinjer i løbet af sommeren 2008, mens Ice Watch bragte smeltende isbjerge fra Grønland til København i 2014 og til Paris i anledning af COP21-klimakonferencen i 2015.

Dette er første arrangement i Danmark under overskriften Arctic Imagination - en kunstnerisk brainstorm om smeltende is og stigende temperaturer på tværs af Atlanten. På blot 100 år er Arktis og Nordpolen blevet forvandlet fra livsfarlige og gådefulde yderområder til egne, der har brug for vores beskyttelse og ansvarsfølelse. Det Kgl. Bibliotek, New York Public Library, Najsonalbiblioteket i Oslo, Kungliga Biblioteket i Stockholm, Stockholms Stadsbibliotekt, Landsbiblioteket i Nuuk og Det Danske Generalkonsulatet i New York går i 2017 med Arctic Imagination sammen om et enestående samarbejde på tværs af Atlanten, hvor en række højt profilerede kunstneriske og kreative stemmer vil bidrage til den globale brainstorm på området. Bibliotekernes omfattende arktiske arkiver og samlinger fungerer som klangbund for samtalerne.

Fotos kan downloades fra www.kb.dk/pressphoto

For yderligere information kontakt kulturproducent Lise Bach Hansen, 91 32 43 64, lbha@kb.dk.

 

Onsdag 5. april kl. 20

Dronningesalen

Arctic Imagination:

Olafur Eliasson i samtale med Paul Holdengräber