Buxtehude: Jakob Bloch Jespersen og Concerto Copenhagen

Bloch-Jespersen-Jakob-01-col




















Jakob Bloch Jespersen

Buxtehude og komponisterne omkring Baltikum
Baltiske bas-kantater og tidlig musik med Jakob Bloch Jespersen
og Concerto Copenhagen under ledelse af Lars Ulrik Mortensen

I efterdønningerne efter Hanseforbundets storhedstid (ca. 1300-1650) blomstrerede musiklivet langs Østersøens kyster som aldrig før. Eller siden. Den økonomiske vækst i handelsbyerne langs kysten blev grundlaget for et nyt og mægtigt bybillede, hvor enorme kirkebygninger og tilknyttede menigheder voksede. Dette tiltrak mange af tidens allerstørste komponister, og området udviklede sig i løbet af 1600- og 1700-tallet til at blive en regulær musikalsk stormagt. Periodens musik benævnes ofte som ’tidlig musik’.  

Også København tiltrak i 1600-tallet Europas fremmeste sangere og musikere. Rundhåndede lønninger fra hoffet kombineret med krige og uroligheder i Tyskland gjorde byen attraktiv at besøge for toneangivende komponister som Schütz-eleven Matthias Weckmann og Buxtehude-eleven Nikolaus Bruhns samt for mere farverige personligheder så som kaptajn og bas-sanger Kaspar Förster, der varetog kapelmester-stillingen ved det danske hof igennem en årrække. Programmet præsenterer denne periodes idérige og fantasifulde musik gennem bas-kantater og kammermusik - ført an af tidens altoverskyggende mester: danskfødte Diderik Buxtehude.

Jakob Bloch Jespersen er en af Skandinaviens førende bassangere inden for den tidlige musik og har et voksende internationalt renommé. I 2014 modtog han ”The Aksel Schiøtz-prisen”, og Jyllandsposten skrev efterfølgende: ”Jakob Bloch Jespersen er overlegen og præcis. Med vokalmagt, sit musikalske udtryk og fysiske overskud, lader han sin soloarie rulle.”

Concerto Copenhagen spillede sine første koncerter i 1991 og har siden udviklet sig til Skandinaviens førende ensemble indenfor tidlig musik og et af de mest spændende og innovative barokorkestre i verden. Originale fortolkninger og en stærk evne til at kommunikere med publikum er blandt Concerto Copenhagens kendetegn – den gamle musik gøres vital, relevant og nutidig.

I 1999 blev den internationalt anerkendte cembalist og kammermusiker Lars Ulrik Mortensen tilknyttet som ensemblets kunstneriske leder. Han modtog i 2007 Léonie Sonnings Musikpris. 

Program:
Kaspar Förster (1616 – 167                         Sonata á 7

Diderik Buxtehude (1637 – 1707)                 ”Mein Herz ist bereit”

Kaspar Förster                                              “Jesu dulcis memoria”

Andreas Kirchhoff (ukendt)                           Sonata a 6

Johann Valentin Meder (1649 – 1719)          “Gott, hilf mir”


Pause


Nikolaus Bruhns (1665 – 1697)                    “Mein Herz ist bereit”

Johann Balthasar Erben (1626 – 1686)        Sonata ut-re-mi

Matthias Weckmann (1616 – 1674)               Toccata i a-mol

Matthias Weckmann                                     “Kommet her zu mir”

Diderik Buxtehude                                         ”Ich bin die Auferstehung” 

Medvirkende 
Jakob Bloch Jespersen – bas
Concerto Copenhagen
Lars Ulrik Mortensen – musikalsk ledelse

Lørdag 17. november 2018 kl. 16:00 Dronningesalen 

Inden koncerten fortæller seniorforsker Niels Krabbe om kl. 14.30 om Buxtehude og hans samtid.