Ophavsret og brug af materialer fra Det Kgl. Bibliotek

Kort introduktion om ophavsret og brug af materialer fra Det Kgl. Bibliotek
Det Kgl. Bibliotek har meget store samlinger af næsten alle typer værker, fx aviser, bøger, foto, musik, tidsskrifter, TV-udsendelser og arkitekturmodeller. Vores mission er at gøre viden tilgængelig for uddannelse og forskning; oplysning og oplevelse. Vi er dedikerede til at stille mest muligt til rådighed for bibliotekets brugere inden for rammerne af dansk lovgivning, herunder lov om ophavsret.

Ophavsmanden har ophavsretten, så han kan tjene på sit værk
Som hovedregel har Det Kgl. Bibliotek ikke ophavsret til de værker, som indgår i samlingerne. Ophavsretten er en eneret, som tilhører skaberen af et værk, fx. en forfatter, en fotograf eller en tegner, så ophavsmanden kan tjene penge på sit værk. Nogle værker er skabt i samarbejde mellem flere ophavsmænd, fx flere forfattere, og så har ophavsmændene ophavsretten i fællesskab.


Ophavsretten opstår med værket og udløber 70 år efter ophavsmandens død
Generelt er værker i Danmark beskyttet af lov om ophavsret i en periode fra værket bliver skabt og indtil 70 år efter ophavsmandens død. Så længe ophavsmanden lever, kan han give sin tilladelse (samtykke) til en konkret brug af et værk og kræve et honorar for brugen af værket.  Efter hans død og indtil ophavsretten udløber, er det hans arvinger, der kan give tilladelse (samtykke) og kræve honorar.

Undtagelser til ophavsretten – fx retten til privat kopiering
Som hovedregel kan Det Kgl. Bibliotek ikke give tilladelse (samtykke) til brug af et beskyttet værk. Men i nogle tilfælde giver ophavsretsloven udtrykkeligt en særlig undtagelse til ophavsmandens eneret og giver dermed generelt tilladelse til en bestemt brug af materialet.  Som et eksempel på en undtagelse giver loven adgang for private personer til kopiering af offentliggjorte værker, fx bøger og tidskrifter. Det er derfor, at du må tage en kopi af en bog på bibliotekets kopimaskiner til dit eget brug uden at spørge ophavsmanden om lov hver gang. 

En ophavsmand kan overdrage sin ophavsret til andre – fx til Det Kgl. Bibliotek
En ophavsmand eller hans arvinger kan også overdrage sin ophavsret til andre, fx et forlag eller et pladeselskab.  I nogle tilfælde har ophavsmænd solgt eller doneret deres ophavsret til Det Kgl. Bibliotek, og i disse tilfælde kan og vil biblioteket give tilladelse til brug af materialet uden betaling. 

Hvor kan jeg få praktisk vejledning og svar på mine spørgsmål om ophavsret?  
Ophavsretlige spørgsmål kan være meget komplicerede, og Det Kgl. Bibliotek kan ikke tilbyde juridisk rådgivning til bibliotekets brugere om ophavsret eller anden lovgivning.
Men Det Kgl. Biblioteks medarbejdere hjælper gerne med praktisk vejledning og kan besvare nogle almindelige, ukomplicerede spørgsmål om brug af bibliotekets materiale, fx om lovlig kopiering til privat brug.


Hvor kan jeg få mere information om ophavsret?

Hvis du selv vil læse mere om ophavsret, kan du på bibliotekets database REX finde juridisk litteratur om ophavsret i Danmark og i andre lande.  Reglerne om ophavsret er overordnet harmoniseret i EU, men kan variere meget uden for EU-området. 

Vi kan også anbefale følgende hjemmesider: