Brug af lydoptagelser

Ønsker du at anvende materiale fra Hegermann-Lindencrones samling af lydoptagelser, er det vigtigt, at du orienterer dig omkring de rettigheder, der knytter sig til materialet.

Medarbejder mellem reoler med valser
Thomas Søndergaard

Materialet er som udgangspunkt blot til gennemlytning på Forskningslæsesalen. Hvis du har behov for at anvende dele af materialet i forbindelse med udstilling eller udgivelse, skal du sikre dig, at klarere alle rettigheder.

1. skridt - den konkrete lydoptagelse 

Vi anbefaler, at du først finder de optagelser, som du er interesseret i at anvende, ved gennemlytning på Forskningslæsesal i Diamanten, København.

Når du har afklaret, hvilke dele af lydarkivet du er interesseret i at benytte, kan du begynde arbejdet med at afklare rettigheder.

2. skridt - rettigheder til den konkrete lydoptagelse

Hvis lydoptagelsen stadig er beskyttet af ophavsret, må vi ikke udlevere en digital kopi til dig, medmindre du har indhentet samtykke fra ophavsmanden eller dennes arvinger eller på anden måde har afklaret rettigheder. 

Særligt for disse lydoptagelser gælder, at der er mange rettighedstyper i spil, som du skal være opmærksom på. 

  1. Fremstilleren af lydoptagelsen har rettigheder til lydoptagelsen i 50 år fra optagelsen. Hvis lydoptagelsen er udgivet, varer ophavsretten 70 år fra første udgivelse. Udgiverselskabet Hegermann-Lindencrone har løbende udgivet materiale fra samlingen, så du kan med fordel orientere dig på deres hjemmeside.
  2. Komponister og dramatikere har rettigheder til deres værker i 70 år efter deres død.
  3. De udøvende kunstnere har rettigheder til deres fremførelse af værkerne i 50 år fra fremførelsen.

3. skridt - bruger afklarer rettigheder og afleverer dokumentation

Vi kan udlevere digitale optagelser fra lydarkivet mod fuld rettighedsafklaring, det vil sige indhentelse af samtykke fra ALLE involverede; lydoptageren, komponister, dramatikere, udøvende kunstnere og eventuelle andre, der har været medskabende omkring forestillingen eller koncerten, der optages. Hvis en ud af flere ophavsmænd til et værk ikke vil give samtykke, respekterer vi dette, og materialet vil ikke blive udleveret. 

Du skal selv indhente samtykke fra ophavsmanden, inden vi kan udlevere en digital kopi eller tillade, at der bliver lavet analoge kopier. Vi kan hjælpe dig med oplysninger fra metadata om ophavsmand eller arvinger, hvis vi har disse oplysninger.

Det er dit ansvar at afklare ophavsrettigheder. Den, der vælger at bruge en andens værk, har selv ansvar for sin brug.

Du kan vælge at indhente tilladelser fra de enkelte rettighedshavere eller deres arvinger. Men det kan være en vanskelig opgave, og i stedet kan vi henvise dig til at kontakte den relevante rettighedsorganisation, for eksempel KODA, Dansk Komponistforening eller Copydan Tekst & Node, med flere for høre, om du kan lave en aftale. Vi kræver skriftlig dokumentation for, at alle rettigheder er klareret, før vi kan udlevere ophavsretligt beskyttede lydoptagelser.

Krav til samtykket: 

  • Samtykket skal være skriftligt. I meget enkle sager kan det være en mail. 
  • Samtykket skal indeholde tydelig angivelse af, hvad ophavsmanden giver sit samtykke til og eventuelt vilkår, herunder for eksempel honorar. 
  • Nogle værker har flere ophavsmænd. Det gælder for eksempel musikværker, mange bøger og artikler. I disse tilfælde skal der indhentes samtykke fra dem ALLE, inden vi kan udlevere materialet.

4. skridt - kreditering af alle rettighedshavere og oplysning om Det Kgl. Bibliotek

I forbindelse med anvendelse af materialet skal ALLE rettighedshavere krediteres. Også når ophavsretten er udløbet.

Vi opfordrer desuden til, at du oplyser, at Hegermann-Lindencrones samling ejes af Det Kgl. Bibliotek.