Låneregler

Når du har fundet en titel i REX, kan du under Låneregel  i 'Bestil & placering' se hvilke lånemuligheder, du har:

Hjemlån

Bøger
Den normale udlånstid for bøger er 1 måned med mindre den er reserveret af en anden låner – da er udlånstiden 14 dage. Hvis bogen ikke er reserveret af en anden, kan du forny lånet 1 måned ad gangen. Den maksimale lånetid er normalt 6 måneder.  

En bog kan fornyes fra din konto i op til 6 måneder. Fornyelser skal ske gennem REX, inden lånetidens udløb.

Bøger fra andre biblioteker kan normalt ikke fornyes. Her gælder det at lånetiden er på 60 dage fra den dato vi modtager materialet - alternativt den dato som det långivende bibliotek dikterer.

Tidsskrifter

Den normale udlånstid for tidsskrifter er 14 dage, med mindre det er reserveret af en anden låner – da er udlånstiden 7 dage. Hvis dette ikke er reserveret af en anden låner, kan du forny lånet 14 dage ad gangen. Den maksimale lånetid er normalt 6 måneder. 

 

Andre låneregler i forbindelse med lån

Korttidslån

  • Kviklån: Materialet kan hjemlånes i bibliotekets åbningstid.

Lån af specielle materialer

  • Skab: Skabe kan lånes af KU-studerende i 2 måneder.
  • Specialeskab: Specialeskabe kan lånes af KU-studerende i 6 måneder.
  • Ebogslæser/iPad/Diktafon: Materialet kan hjemlånes i 1 måned. Lånet kan ikke forlænges.
  • Teaterlån: Materialet kan hjemlånes af Dramatisk Biblioteks lånere i 1 måned.
  • Orkesterlån: Materialet kan hjemlånes af orkesterlånere i 3½ måned.
  • Andre medier: Materialet kan hjemlånes i 7 dage.

Læsesalslån

Materiale, som ikke kan hjemlånes, kan bestilles til brug på læsesal.

  • Læsesalslån a, Læsesalslån b, Læsesalslån c, KB læsesal: Materialet kan benyttes på Det Kongelige Biblioteks læsesal.
  • KB læsesal ID: Materialet kan benyttes på Det Kongelige Biblioteks læsesal i Diamanten i 1 måned. Særligt læsesals ID kort kræves.
  • Læsesalslån/Gratis PDF: Danske bøger mellem 1701-1914 leveres også i en digitaliseret udgave, som der er gratis adgang til. Vælger du Gratis PDF, bliver bogen digitaliseret, og du vil få tilsendt link til den digitaliserede udgave (digitaliseringen tager normalt omkring 5 dage).

Håndbøger

  • Brug på stedet: Materialet er en håndbog til brug på stedet. Kan fotokopibestilles.

KUB-lån

  • KU hjemlån: Materialet kan kun udlånes af KU-studerende og KU-ansatte i 1 måned.
  • KUB-læsesalslån: Materialet kan benyttes på KUB-biblioteker/KU-institutbiblioteker i 1 måned. Mulighed for hjemlån. Spørg på det pågældende bibliotek.
  • KUB brug på stedet: Materialet kan kun benyttes på KUB-biblioteker/KU-instittutbiblioteker. KU-ansatte har mulighed for at låne til eget kontor.

 

 Oplysninger om materialets tilgængelighed

I nogle situationer gælder særlige forhold vedr. adgang til materialet. Disse oplysninger ses også under Låneregel: Det drejer sig primært om materialer, der er under klargøring eller endnu ikke er modtaget. Når du er logget ind, vil det for det enkelte materiale fremgå, hvorvidt det kan reserveres eller ej.