Viser

Siden middelalderen er der blevet frembragt nye viser. Skiftende generationer har sunget viserne og overleveret dem i mundtlig tradition. Indsamlingen af viser er foregået i flere omgange og med forskellige formål.

Folkeviser

Nogle af viserne har været kendt siden 1200-tallet. De ældste viser kaldes også folkeviser eller ballader. De er fortællende viser på 2-4 linjer med omkvæd. Selv om folkevisegenren er opstået i middelalderen, har der også i senere tider været mennesker, der digtede nye ballader.

Kædedans

Middelaldermenneskene har sunget folkeviser, mens de dansede kædedans. Formentlig har der været en forsanger, der sang verset. Og så faldt de dansende ind på omkvædet. Det gik af mode at danse kædedans ved middelalderens slutning. Efter middelalderen har viserne mest været sunget solo.

Renæssance

I midten af 1500-tallet blev adelen på ny interesseret i de ”gamle” viser. Adelsmænd og frøkener rundt omkring på herregårdene kunne i en vis udstrækning spejle sig i de idealer, der trådte frem i viserne. Ofte er handlingen, at en mand og en kvinde kæmper for deres gensidige, men forbudte kærlighed. Måske går de ligefrem i døden for den.

1800-tallet - visen som kilde til ægte danskhed

Den videnskabelige viseindsamling blev grundlagt af N.F.S. Grundtvigs søn, Svend Grundtvig (1824-83). I 1843 udsendte han et opråb om at indsamle ”danske kæmpeviser”, som man dengang kaldte folkeviserne fra middelalderen. Da han og andre folkemindesamlere begyndte at indsamle viser, var de i starten kun interesserede i de viser, der historisk set kunne føres længst tilbage i tiden. De var som udgangspunkt ikke interesserede i viserne som udtryk for visesangerens kultur. Men de mente, at viserne kunne føres tilbage til middelalderen og dermed sige noget om den gamle danske kultur.

Danmarks gamle Folkeviser (1853-1976)

De indsamlede viser blev udgivet i forskellige trykte kildeudgivelser. I 1853 udkom første bind af "Danmarks gamle Folkeviser". De kom til at fylde tolv bind, hvoraf sidste bind udkom i 1976.

Når du her på sitet klikker dig ind for at lytte til fonografoptagelserne af visesang fra 1907, vil du ofte også kunne finde en tekst af visen fra "Danmarks gamle Folkeviser". Den er taget med for at supplere den – ofte korte – version, som visesangeren sang i 1907.

Sammenligning af varianter

I alt rummer "Danmarks gamle Folkeviser" 539 visetyper, hvis tekster og i nogle tilfælde melodier er trykt. Ofte er forskellige varianter af den samme visetype listet op efter hinanden, så man kan sammenligne, hvordan forskellige visesangere har sunget visen.

Evald Tang Kristensens optegnelser af viser

Da Tang Kristensen begyndte at interessere sig for folkemindeindsamling, var folkeviserne den genre, han først blev optaget af. Også Tang Kristensen var – ikke mindst i starten af sin indsamlingskarriere – mest interesseret i at indsamle middelalderviserne. Med tiden udvidede han imidlertid sin interesse og indsamlede et bredere udvalg af viser end andre indsamlere i 1800-tallet.

Tang Kristensen optegnede livet igennem cirka 3000 visetekster efter mundtlig meddelelse fra 700-800 personer og omkring 1000 visemelodier efter mere end 200 meddelere.

Indsamling af visernes melodier

Stort set alle nedskrifter af visemelodier er foretaget efter år 1800. Tang Kristensen skrev også nogle gange visemelodierne ned. I de første par år af sin indsamlingskarriere, som startede i 1867, har han spillet lidt med på sin violin for at kunne notere tonen rigtigt. I sine kladder skrev han ikke taktarter, og han rytmiserede sjældent melodien. Når han senere skrev melodierne rent, brugte han kladdeoptegnelserne til at støtte sin hukommelse og forsøgte at gengive melodierne med alle de aspekter, som han syntes, at de skulle have i skreven form.

Lydoptagelser – nye muligheder for at dokumentere visesang

Da Hakon Grüner-Nielsen på indsamlingsrejsen med Tang Kristensen i 1907 medbragte en fonograf for første gang, gav det helt nye muligheder for at dokumentere og gengive viseteksten, melodien og syngemåden. Det førte til, at der blev oprettet et lydarkiv på Dansk Folkemindesamling, som var blevet oprettet som en afdeling i Det Kongelige Bibliotek i 1904. Indtil 1947 skete lydoptagelserne til Dansk Folkemindesamling med fonograf. I 1953 blev den første båndoptager brugt til at lave lydoptagelser, og i dag foregår indsamlingen med digitale optagere.

Sangeren fortæller en historie

Tilhøreren kan få en oplevelse af, at sangeren fortæller en historie, når han eller hun synger en vise. Når man synger en vise, vælger man ofte nogle sange, der udtrykker nogle situationer, handlinger eller stemninger, som man kan genkende i sit eget liv. Det gælder, uanset om viserne har udspillet sig i en verden befolket af adelige riddere og jomfruer fra middelalderen – eller i et mere fattigt, landligt miljø, der lignede det sangeren og tilhørerne selv færdedes i til hverdag. Visens ordlyd og melodi bliver farvet af den person, der synger den. De forskellige sangere har haft forskellige måder at synge på, og derfor findes viserne i mange variationer og udformninger.

Omrejsende spillem_C3A6nd2 Der synges viser på Skive Marked. Tegning af Hans Smidth, 1867. Privateje.


Et spejl af virkeligheden

Visen kan fungere som et spejl, hvori sangeren ser sig selv og de mennesker, han eller hun lever iblandt. Det kan være en måde at beskæftige sig med forhold på i den verden, man lever i eller drømmer om. Man har også kunnet kritisere levevilkår og samfundsforhold. Fx ved at gøre nar ad magtfulde og velhavende personer som præsten, mølleren og herremanden.

Dans og druk og arbejde

Tilhørerne har ikke nødvendigvis siddet og lyttet passivt til viserne. Under arbejdet i landbruget og husholdningerne er der blevet sunget – fx mens pigerne malkede eller spandt. Endnu i begyndelsen af 1900-tallet har man undertiden danset, mens man sang. Andre viser ser ud til at være sunget i festligt lag under indtagelse af alkohol.

Bindestuer

Om aftenen har der ofte været anledning til at synge viser. Tang Kristensen har selv fremhævet, at fortælletraditionen skal ses i forbindelse med bindestuerne i hedeegnene i Jylland. Tilbage i tiden mødtes både unge og gamle om vinteraftenerne for strikke. Som regel gik det på omgang, hvem der lagde hus til. Mens hænderne var beskæftiget med strikketøjet, blev der fortalt historier og sunget viser. Traditionen med at mødes i bindestuerne døde imidlertid ud i midten af 1800-tallet.

Visesang har ikke nødvendigvis krævet tilhørere. Mennesker har også sunget, når de var alene og fx gik og passede dyrene.

Viser i nye klæder

I dag bliver de gamle folkeviser med mellemrum taget op af sangere og musikere. Eksempelvis havde bandet "Sorten Muld" i slutningen af 1990’erne succes med at sætte techno rytmer til traditionelle folkevisestekster. Senest har blandt andre bandet "Valravn" lavet nye fortolkninger af gamle viser.

Hjertebogen2 Når denne visebog er slået op, får den form som et hjerte. Den rummer 83 kærlighedsviser. Hjertebogen hører til de ældste visehåndskrifter i Danmark og blev til ved Christian III’s hof i starten af 1550’erne. Opslaget viser begyndelsen af visen ”Hr. Mortens klosterrov”. Håndskriftafdelingen, Det Kongelige Bibliotek.