Svend Grundtvigs folkeeventyr

Klik på forsiderne i henholdsvis rødt (bind 1) og blåt (bind 2) fra Svend Grundtvigs Danske Folkeeventyr.

Svend Grundtvigs eventyr og den mundtlige tradition
Den mundtlige fortælling fylder kun lidt i det moderne samfund. Vi kan underholde hinanden med oplevelser og vittigheder; den lange historie er der ikke længere plads til. Eventyret er forvist til bøgerne, hvorfra det hentes frem, når der skal læses højt.

Vi kalder det folkeeventyr, men det er i virkeligheden “bogeventyr”. Da de dannede klasser for 150 år siden gik i gang med at optegne efter de mundtlige fortællere, var det med forventning om at finde noget, der lignede Brødrene Grimm og Asbjørnsen & Moes eventyr, så hvad man ikke fik med i nedskrivningsøjeblikket blev senere fyldt ud efter disse forbilleder.

Manden bag denne tidlige indsamling var N.F.S.Grundtvigs søn, filologen Svend Grundtvig, som med ungdommelig begejstring skabte et landsomfattende netværk af medarbejdere.De bedste af de indkomne bidrag så snart dagens lys i trebindsværket Gamle danske Minder (1854-61). Som ældre udgav Grundtvig tre bind Danske Folke-æventyr (1876-84), hvor han tog skridtet fuldt ud og genfortalte historierne, således som han mente, de oprindeligt måtte have lydt.