Folketro

Indtil begyndelsen af 1900-tallet forestillede de fleste mennesker i Danmark sig, at naturen var befolket af overnaturlige væsener. Disse væsener levede godt nok en tilværelse, der lignede almindelige menneskers, men var alligevel helt anderledes.

5379 - Nisse fra 1842Nisserne og de andre væsener fra folketroen blev brugt til at forklare situationer, som ellers var uforklarlige. Dette billede af en nisse stammer fra 1842. Det var maleren Th. Lundby, der skabte nissen, som han kom til at se ud i den almindelige bevidsthed: En lille mand med spids rød hue og langt skæg. I dag bliver denne forestilling om nissen blandt andet spredt gennem julekort. (Postkort fra Stenders Forlag, 1918)

Bjergfolk, trolde, åmænd og ellefolk
I bakkerne mente man, at der boede bjergfolk eller trolde, og bønderne måtte passe på ikke at pløje for tæt på deres høje, for så kom bjergmændene og hævnede sig og kunne kaste sygdom over bøndernes husdyrhold.

I skovene boede ellefolkene. Mændene skulle passe på ikke at indlade sig med de smukke ellepiger med hul i ryggen. Et møde med ellefolkene kunne nemlig gøre mennesker sindssyge.

I åerne boede åmænd og nøkker. Af og til viste nøkken sig i hesteskikkelse. Når nogen druknede, forklarede man det ofte med, at nøkken havde krævet sit offer.

I havet boede havfolket. Havfruerne kunne varsle storm, og nogle gange reddede de søfolkene fra at drukne. I og omkring menneskenes gårde boede nisserne, som hjalp eller drillede bonden.

Desuden troede menneskene på, at der kunne være en kraft knyttet til kilder, sten, træer og lignende.

Gengangere og varulve
Der var også varulve og marer, som var mennesker, der somme tider tog form som dyr. Rundt omkring ved huse, gårde, kirker, veje eller broer kunne man desuden møde gengangere i form af fx hovedløse heste eller sorte hunde med gloende øjne.

Der var også mennesker, som efter døden gik rundt som genfærd, fordi de ikke havde opført sig ordentligt, mens de levede. Det kunne være barnemordere, svindlere eller selvmordere.

Religion og magi
Troen på overnaturlige væsener er en del af folketroen. Ordet folketro bruges til at betegne større befolkningsgruppers forestillinger om overnaturlige eller uforklarlige kræfter, væsener og sammenhænge.

Det er almindeligt, at man skelner mellem magi og religion. Inden for religioner som kristendom, islam og hinduisme erkender man, at man er afhængig af en skæbnebestemmende guddom, og man underkaster sig guddommens vilje.

smoerkaerningBilledet viser en kone fra Nordjylland, der kærner smør. Hvis arbejdet ikke lykkedes, så forklarede bønderne det ofte med, at en heks havde taget heldet fra smørkærningen. Foto: Niels Sørensen, 1900-1920

Man kan forsøge at henvende sig til guddommen gennem bøn, men man kan aldrig tvinge guddommen til noget. Sådan er det ikke med magien. Tværtimod forsøger man at bruge magien til at påvirke og kontrollere de kræfter og magter, der råder over ens skæbne.

Man forsøger med andre ord at gøre sig uafhængig af den skæbnebestemmende guddoms vilje. Selv om religion og magi er noget forskelligt, så kan folketroen indeholde elementer fra både religion og magi.

Folketroen kan fx indeholde rester fra tidligere religioner. Når fredag eksempelvis regnes for at være en god dag at gifte sig på, så er det fordi, at fredag var kærlighedsgudindens dag, før den kristne religion blev indført i Danmark.

Folketroen udgør ikke en samlet helhed, som fx de store religioner. I stedet består folketroen af forestillinger fra vidt forskellige og ofte modsigende opfattelser.

1535.-TaekkesceneHer ses nogle folk, der er ved at lægge stråtag på et hus. Hvis der skete noget mærkeligt i det daglige liv, blev det ofte forklaret ved hjælp af folketroen. Hvis taget for eksempel gled ned at uforklarlige grunde, sagde man måske, at en heks havde forgjort taget, så det gled. På den måde, var folketroen med til at skabe mening i dagligdagen. Foto: Niels Sørensen, 1914 

Det overnaturlige som forklaring
Selv om der er modsætninger i folketroen, så kunne den bruges til at hente forklaringer i, når der var begivenheder i dagligdagen, menneskene i bondesamfundet ikke forstod.

Her kunne de finde forklaringer på de fænomener, som de ellers ikke kunne forklare i deres hverdag.

Når hønsene ikke gav æg, var det måske, fordi en heks havde forhekset dem. Når kornet forsvandt fra laden, blev det forklaret med, at nissen havde taget det.

Derfor var det vigtigt at holde sig gode venner med nissen. Sådanne overnaturlige forklaringer var en måde at gøre hverdagen forståelig på. Det kunne give tryghed at vide, hvordan tingene hang sammen. I dag er det nok oftest nogle andre forklaringer, vi finder frem. Men behovet for at forstå verdenen er næppe blevet mindre.

4113.-SaedemandBlandt landbobefolkningen var det ikke altid nogen klar adskillelse mellem folketro og kristendom. Når bonden skulle så, kastede han gerne de to første håndfuld, så de dannede et kors. Måske sagde han også: ”Så sår jeg min sæd i Jesu navn”. Samtidig overholdt han også gerne de gamle skikke om såning. For eksempel hed det sig, at kornet skulle i jorden ved tiltagende måne. Billedet viser en ukendt bonde i Danmark. Foto: Ukendt fotograf, ingen datering