Afsender og modstander

Hvem er tekstens afsender?

Hvad kan afsenderen ønske at opnå?

Taler han på andres vegne?

Hvem forsøger afsenderen at komme i kontakt med?

Anmeldelse

Anmelderen er Jon Helt Haarder der er ansat af Jyllands Posten for at anmelde litteratur. Han ønsker at oplyse avislæseren om bogens kvaliteter. Det er nok de specielt litteraturinteresserede der læser en sådan anmeldelse.

Eksempel
Fra J.P. okt 03

En velgørende blanding af sortsyn og behersket optimisme i den fine samling noveller ’Kroppen’ af Hanif Kureishi.

Annonce 

En annonce vil forsøge at sælge en vare. I dette tilfælde er den indrykket i en lokal tilbudsavis af Hotel Marstal der gerne vil have gæster til hotellet. Sproget er nøgternt og forsøger ikke at overbevise læseren med positiv omtale.

Eksempel
Fra Ærø Guide 

Hotel Marstal
12 nye værelser med bad og toilet, TV og køleskab. Åben hele året.

Opskrift/Vejledning

Opskriften har stået i en kogebog. Her søger man hjælp og vejledning når fx er i tvivl om hvordan man skal lave æblekage.

Eksempel
Fra kogebog

Tænd for ovnen og stil den på 175 grader.
Smør et ovnfast fad med lidt af smørret og hæld æble-mosen i.
Rør resten af smørret blødt med en grydeske. Kom sukker og de 3 æggeblommer i.
Nu skal du røre længe eller bruge el-piskeren.