Genrebestemmelse

Før du begynder at læse, bør du vide hvilken form for tekst du skal læse. Altså hvilken grundgenre der er tale om. Det har betydning for den måde du vil læse teksten på. Er hensigten at du skal underholdes, oplyses eller overbevises om noget? Og kan du tro på det du læser?

De fiktive genrer

Opdigtede tekster. De kaldes også fiktive eller skønlitteratur.

  • De episke genrer er fortællinger med handling.
  • I de dramatiske genrer taler og gør personerne noget sammen. Fx i film og teater.
  • I de lyriske genrer beskrives stemninger, tanker og følelser. 

Episke genrer

er fx novelle, roman, fortællende digt, eventyr. Det er fortællinger med handling. Man følger nogle personer, ved hvor de er og hvad der sker.
Tid, sted og handling er afgørende i denne genre.

Eksempel
Bjarne Reuter Af Busters verden.

…Buster var i en kulsort, glinsende dragt med en ildsprudlende drage på ryggen og mystiske tegn på brystet. Elegant slyngede han kappen fra sig, der øjeblikkeligt forvandledes til enbudcykel, hvorpå en skeløjet køter sad og så stakåndet ud…

Dramatiske genrer

er fx komedie, tragedie,rollespil.
De opleves i film og på teater. Personerne taler sammen og gør noget - måske dramatisk. Handlingen foregår i et tempo der minder om vores eget liv. Det er også ’dramatisk’ når personerne i en roman eller novelle snakker sammen. Der bruges direkte tale. 

Eksempel
Bjarne Reuter Af Busters verden.

Buster så på hende. - Du ligner en engel, mumlede han. Ingeborg fniste. - Det er nok fordi mit hår er blevet så langt, eller fordi du står og ser på alle de stjerner. - Måske er du en engel, fortsatte Buster uanfægtet og satte sig tilbage på sengen. Uden at du ved det. - Årh, hold op. Ikke med de ben.

Lyriske genrer

er fx salmer, sange, kærlighedsdigte. Handlingen er gået i stå, og forfatteren vil i stedet fortælle om stemninger, tanker og følelser.
I det lyriske sprog anvendes ofte særlige virkemidler som billedsprog, rim, rytme og al mulig form for leg med ord. Der optræder lyriske afsnit i både romaner og skuespil.  

Eksempel
Digt og sang af B.S. Ingemann.

Fred hviler over land og by Ej verden larmer mer; Fro smiler månen fra sin sky Til stjerne stjerne ser.

De ikke-fiktive genrer

Andre tekster fortæller om virkelige begivenheder. De kaldes også sagprosa. Sagprosatekster er tekster om den virkelige verden. Men de kan også se meget forskellige ud.

  • Er det en journalist der skriver en nyheds-artikel om et bankkup?
  • Er det en penneven du skriver brev til?
  • Er det en reklamemand der vil sælge vaskepulver?
  • Eller er det en…? Hvem er afsenderen og hvad han er ude på? 

Eksempel
Fra Kristeligt Dagblad

Frankrig afskaffer anden pinsedag
Franskmændene skal arbejde en dag ekstra om året for at skaffe flere penge til ældreplejen.

Blandingsgenrer

I nogle tekster blandes fiktion og virkelighed. og der fortælles en historie ud fra fakta. Denne genre kaldes faktion. Fagligt stof der bæres frem i en fortælling.

Eksempel
Fra Ærø Guide

Hotel Marstal
12 nye værelser med bad og toilet, TV og køleskab. Åben hele året.

Eksempel
Fra Gyldendals Leksikon

Mytteri
Det at flere i forening nægter en foresat lydighed eller bruger magt mod ham. Straffen for militært mytterier fængsel op til 5 år.

Eksempel
Kontaktannonce

Penneven
Jeg er en pige på 14 år og kunne godt tænke mig at skrive sammen med en der også er interesseret i dressurheste.

Eksempel
Børnene fra Pompeji af Maria Hellebjerg, Alinea 2002

Larmen kom som en buldren fra himlen. Den lagde sig over dem som et tag. Og den blev ved. "Det er verdens undergang!" råbte Gajus.
(Fortælling om en by der blev begravet af vulkanudbrud for næsten 2000 år siden)